Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

PLANTEAVLEN 131 og fik Butiksvarer i Betaling, og ofte var Købmanden tillige en Slags Bankier for Bonden. Den første gjorde ikke Vrøvl over Kornets Kvalitet, da han ikke vilde støde sin gode Kunde for Hovedet, og denne fik den samme Betaling for Kornet, hvad enten det var godt eller daarligt. Der var altsaa ingen Opfordring for Bonden til at søge Kvaliteten forbedret, og det er bekendt, at til ret langt ind i forrige Aarhundrede stod dansk Havre og Byg nederst paa London-Kornbørsens Priskurant under Ru- briken skiden Sæd. Der var altsaa nok at tage fat paa, hvis Kornets Foldudbytte og Kvalitet skulde forbedres: en bedre Dyrkning, Sædens Rens- ning og Tørring, Bekæmpelse af Plantesygdomme som Brand, og Rust, Indførsel og Spredning af nye Kornsorter, en Reform af Handelsforholdene m. m. Selskabet beskæftigede sig da ogsaa med flere af disse Forhold. Selskabets tidligere omtalte Virksomhed for overflødigt Vands Afledning, for Gennemførelsen af nye Driftsmaader og Markfred, for »Giødskens Formerelse« m. v. bidrog selvfølgelig til at skabe Betingelserne for et større Udbytte af Kornmar- kerne. De Raad og Anvisninger, som fandtes i mange af Sel- skabets Skrifter, fik selvfølgelig ogsaa deres Betydning, saaledes t. Eks. de to af Selskabet præmierede og udgivne Agerdyrknings- Katekismus’er. Den ene, »Agerdyrknings-Katekismus eller Grundregler for et retskaffent Jorbrug i Norge« (1779) var for- fattet af Nordmanden Christian Sommerfeldt og behandlede Spørgsmaa] som Jordens Bearbejdning, Saaningen, Saasædens Beskaffenhed, Sygdomme paa Afgrøderne, Indhøstningen, Kor- nets Opbevaring m. v. Den anden Katekismus havde den senere Amtmand Esais Fleischer til Forfatter. Denne var i en ung -Al- der blevet »Hører« ved Roskilde Skole, til Embedet var henlagt en Lod paa 8 Tdr. Ld., og for at faa et saa stort Udbytte som mulig ud af disse, satte han sig med en overordentlig Flid ind i Landvæsenet. Fleischer blev senere en meget produktiv For- fatter, han skal have skrevet ca. 20 000 Sider, og hans Skribent- virksomhed omfattede navnlig naturhistoriske Emner, men og- saa Land- og Skovbrug, Havevæsen m. m. Samtidig virkede han ivrigt for tekniske Fremskridt i Landbruget, for et bedre 9*