Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

133 PLANTEAVLEN at Erfaringen kunde stadfæste eller berigtige hans Forslag. Efter Gerners Død kunde hverken Afhandlingen eller de af ham udarbejdede Tegninger findes. Endelig skaffedes de til Veje, men under Hovedstadens Brand 1795 ødelagdes Kobberpla- derne til Tegningerne. Først 1820, da Korntørrings Spørgsmaalet var stærkt fremme, blev Skriftet udgivet. I Aaret 1772 fik Selskabet tilsendt nogle Tønder Jord fra Island med Anmodning om at søge oplyst, »hvilke Sædarter deri bedst kunde lykkes.« Uagtet Selskabet stillede sig tvivlende til Nytten heraf, lod det Forsøgene udføre i den botaniske Have i København og sendte Aaret efter Meddelelse om Forsøgene til Island tilligemed Korn til Udsæd. Og 6 Aar senere lod det den af Sysselmand paa Island, M. Ketilson, forfattede og af det præmierede Afhandling om de for Øen tjenlige Sædarter og Planter, som blev oversat paa Islandsk, omdele deroppe. End- videre sendte det i 1783 nogle Prøver Rug og Byg, der var dyrkede i Nordlandene, til Island, for at der kunde blive fore- taget Forsøg med deres Dyrkning. Forsøget faldt uheldigt ud, fordi Sommeren var kold og fugtig, »foruden at Luften af den da indtrufne Jordbrand var opfyldt med Røg og Damp«. Ogsaa i Norge søgte Selskabet at fremme Korndyrkning, saaledes ud- delte det i en Del Aar Præmier »for Korn-Avl i Norge«. Der lyder fra det 18. Aarhundredes Slutning ofte Klager over Misvækst særlig i Vintersædsmarkerne, Plantesygdomme som Brand og Rust fik med Datidens ringe Kendskab til Plante- pathologi Lov til omtrent uhindret at brede sig og medførte svære Tab, særlig paa de daarligst afvandede og gødede Jorder. Tidligt havde Selskabet sin Opmærksomhed rettet mod Sygdom fremkaldt ved Brand, og allerede i Almanaken for 1789 lod det indrykke et lille Stykke »om at forekomme Brand i Korn«, i hvilket det fremhævede, at det bedste Raad mod Brand i Korn var at benytte rent, modent, sundt og tørt, et eller to Aar gam- melt Sædekorn. I Almanaken for 1790 omtalte Selskabet »et for- søgt Middel at forekomme Brand i Hvede« saaledes: »Om Efter- aaret, Vinteren eller Foraaret tager man saa megen torsken og kastet Hvede, som man næste Efteraar tænker at saae, lægger den paa Loftet og jevner den ud til høyst en nærhaands Høyde.