Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

134 PLANTEAVLEN Saa snart Grøden begynder at komme i Grannen afskiær jrian Toppen paa Granqviste af et Quarteers Længde og stikker dem overalt i den udbredte Hvede, jo tættere jo bedre, samt lader det ligge urørt Sommeren over til Sæde-Tiden indfalder, da Grantoppene tages bort, og Hveden paa sædvanlig Maade saaes«. Det følgende Aar gav Selskabet i Almanaken en Meddelelse »om Udfaldet af adskillige Forsøg, som ere erfarede paa Falster ved at saae gammel Hvede, og Bekræftelse paa, at Brand i Hveden derved forekommes«, og i senere Aargange kom Selskabet flere Gange tilbage til Spørgsmaalet om Brand i Kornet. Særlig var Rugmarkerne ofte hjemsøgte af Misvækst, baade i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, og højlydte var Klagerne herover. Selskabet modtog mange Skrivelser om de formentlige Aarsager til Misvæksten og Mid- lerne imod den, og en Del af dem blev offentliggjort. I Betragt- ning af Sagens Vigtighed besluttede Selskabet i 1807 at ud- sende en Opfordring til Danmarks, Norges og Holstens Ager- dyrkere om at indsende Besvarelse af følgende 2 Spørgsmaal: 1) hvilke er de Aarsager, der antages, middelbart eller umiddel- bart, at have foraarsaget den i de senere Aar indtrufne Misvækst, 2) og har Erfaringen stadfæstet den Mening, at Udsæd af over- gemt indenlandsk eller af fremmed tørret eller utørret Rug for- mindsker Misvæksten. Der indkom en Del Besvarelser, som alle var overensstemmende i, at Brugen af overgemt Rug ikke fore- byggede Misvækst, de fleste fremhævede, at den gamle Rug ikke var saa god at saa som den nye, og en af Selskabets Agerdyrk- ningskommission afgiven Erklæring gik ud paa, at de almindelige Aarsager til en daarlig Rughøst maatte søges i sildig Saaning, slet Sædekorn, urigtig Valg af Jordsmon og dettes skødesløse Behandling, at Rugen ofte blev saaet i Bygstubben, og at Vejr- liget i de senere Aar havde været uheldig, navnlig i den Tid Rugen blomstrede og modnedes. Fra Degnen Schøler i Hammel ved Frijsenborg modtog Selskabet en Indberetning, i hvilken han udtalte den Anskuelse, at Rustsvampe kunde være Aarsag til Misvæksten, og han og andre, som Provst Heiberg i Kirke-Saabye, havde lagt Mærke til, at Rustangreb var særlig slemme i de Rugmarker, i hvis