Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEAVLEN
143
der med denne Meddelelse, som Selskabet lod indrykke i Oluf-
sens Annaler, første Gang fremtraadte som Landbrugsskribent.
I Selskabets senere Historie vil der blive Lejlighed til at
komme tilbage til dets Arbejde for Kartoffeldyrkningen her
i Landet.
Handelsplanter. Naturaløkonomien var, som bekendt, frem-
herskende i vort Landbrug til et godt Stykke ind i forrige
Aarhundrede. Der var kun faa Penge i Omløb, de Varer, Bon-
den havde Brug for og ikke selv kunde skaffe sig, t. Eks. Salt
og Tjære, tiltuskede han sig hos Købmanden mod Gaardens
Produkter. Hvad Bønderne brugte var for det meste hjemme-
lavet, ligefra hvad man puttede i Munden, Brødet, Smørret,
Øllet og Brændevinen, det saltede og røgede Kød osv., til hvad
man gik og stod i eller brugte i Bedriften. Derfor dyrkede man
en Del »Handelsplanter» som Hør, Hamp, Humle, Krap, Kom-
men, Sennep m. fl., fordi de dannede Grundlaget for den Hus-
flid, som omfattede Tilvirkning og Farvning af Tøjer, Snoning
af Reb, Brygning osv.
Dyrkningen af forskellige »Handelsplanter« gaar langt til-
bage i Tiden, og flere af vore Konger søgte at fremme deres
Avl. I det 15. og 16. Aarhundrede blev der givet forskellige
kongelige Paabud om Dyrkning af Humle, og Christian VI
befalede, at Købstædernes Marker for en Del skulde bruges til
at avle Hør og andre Handelsplanter »som Borgerne bedre end
Bonden kan komme afsted med«. Dog slige Paabud frugtede
kun lidt, og der synes omtrent fra Midten af det 17. Aarhun-
drede og gennem det 18. at være Tilbagegang i Dyrkningen af
Handelsplanter. Selvfølgelig gjorde dette sig gældende i for-
skellig Udstrækning, klimatiske Forhold, Jordens Beskaffen-
hed og de enkelte Egnes Sæd og Skik spillede ind lier. I nogle
af Fyns Herreder dyrkedes enten Humle eller Hør eller Kom-
men ikke blot til Befolkningens eget Forbrug, men ogsaa til
Salg til andre Egne, paa Ærø lagdes der Vind paa Sennep,
Kommen og Gulerødder, i Aarhus Amt var der Sogne, som dyr-
kede Hør til Salg, Humle var i enkelte Egne paa Sjælland en