Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
HUSDYRBRUGET
Sygdommen begyndte med Hoste, Øjnene flød med* Mate-
rie og Vand, derpaa mistede Dyret Mælken, det tabte Æde-
lysten, men led af Tørst. Senere begyndte der at flyde Slim ud
af Næse og Mund, Tænderne løsnedes, Aanden blev stinkende,
Dyret faldt sammen under en stærk Diarré, og Døden indtraf
sædvanlig 6 til 7 Dage efter Sygdommens Udbrud. Blev Dyret
helbredet, udbrød der gerne i den 3. Uge smaa Knuder paa Hals
og Ryg, som om det var skabet.
Pesten anrettede frygtelige Ødelæggelser. Da den rasede
første Gang, anslog man, at Landet i de 7 Aar mistede over 2
Mill. Stkr. Hornkvæg, medens Tabet under den næste Epidemi
blev beregnet til over x/4 Mill. Ogsaa i 1760’ernes Slutning var
Pesten temmelig ondartet, men Tabene kendes ikke. Derimod
haves der ret fuldstændige Oplysninger om Epidemien i
1774—82, der i Hertugdømmerne skal have bortrevet omtrent
150,000 Stkr. Kvæg, men i Monarkiets andre Provinser kun
ca. 10,000.
Man kendte ikke Aarsagen til Sygdommen og stod længe
magtesløs overfor den. Forskellige Midler forsøgtes for at
standse eller mildne den — fra Paabud om Bods- og Bededage
og Bønner fra Prædikestolene til Indpodninger paa Kvæget
— men selv om et Middel som det sidste hist og her kunde mild-
ne Sygdommens Forløb, var det dog ganske utilstrækkeligt.
Først da man greb til det simpleste Middel, energisk gennem-
ført Nedslagning og Afspærring, blev Pesten efterhaanden
trængt tilbage og endelig standset.
Af de forsøgte Midler vakte »Inoculationsmidlet« størst Op-
mærksomhed, det vil sige at indpode Sygdommen paa det sunde
Kvæg for derved at mildne dens Anfald og muligvis redde Dy-
rets Liv. Den, der først faldt paa Tanken at »inoculere« Syg-
dommen var Pastor Peder Thun i Hjortlund = Karlslund nær
Ribe. Han havde alt i 1754, først af alle her i Landet, foretaget
Koppeinoculation (paa sine 6 Børn), han foretog adskillige Forsøg
med Indpodning mod Kvægpesten, og i Januar 1770 indsendte
han til Landhusholdningsselskabet et »Promemoria«, i hvilket
han fremlagde sine Erfaringer, som gik ud paa, at naar Ind-
podningen skete med fornøden Forsigtighed, vilde den blive