Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
150 HUSDYRBRUGET Sygdommen begyndte med Hoste, Øjnene flød med* Mate- rie og Vand, derpaa mistede Dyret Mælken, det tabte Æde- lysten, men led af Tørst. Senere begyndte der at flyde Slim ud af Næse og Mund, Tænderne løsnedes, Aanden blev stinkende, Dyret faldt sammen under en stærk Diarré, og Døden indtraf sædvanlig 6 til 7 Dage efter Sygdommens Udbrud. Blev Dyret helbredet, udbrød der gerne i den 3. Uge smaa Knuder paa Hals og Ryg, som om det var skabet. Pesten anrettede frygtelige Ødelæggelser. Da den rasede første Gang, anslog man, at Landet i de 7 Aar mistede over 2 Mill. Stkr. Hornkvæg, medens Tabet under den næste Epidemi blev beregnet til over x/4 Mill. Ogsaa i 1760’ernes Slutning var Pesten temmelig ondartet, men Tabene kendes ikke. Derimod haves der ret fuldstændige Oplysninger om Epidemien i 1774—82, der i Hertugdømmerne skal have bortrevet omtrent 150,000 Stkr. Kvæg, men i Monarkiets andre Provinser kun ca. 10,000. Man kendte ikke Aarsagen til Sygdommen og stod længe magtesløs overfor den. Forskellige Midler forsøgtes for at standse eller mildne den — fra Paabud om Bods- og Bededage og Bønner fra Prædikestolene til Indpodninger paa Kvæget — men selv om et Middel som det sidste hist og her kunde mild- ne Sygdommens Forløb, var det dog ganske utilstrækkeligt. Først da man greb til det simpleste Middel, energisk gennem- ført Nedslagning og Afspærring, blev Pesten efterhaanden trængt tilbage og endelig standset. Af de forsøgte Midler vakte »Inoculationsmidlet« størst Op- mærksomhed, det vil sige at indpode Sygdommen paa det sunde Kvæg for derved at mildne dens Anfald og muligvis redde Dy- rets Liv. Den, der først faldt paa Tanken at »inoculere« Syg- dommen var Pastor Peder Thun i Hjortlund = Karlslund nær Ribe. Han havde alt i 1754, først af alle her i Landet, foretaget Koppeinoculation (paa sine 6 Børn), han foretog adskillige Forsøg med Indpodning mod Kvægpesten, og i Januar 1770 indsendte han til Landhusholdningsselskabet et »Promemoria«, i hvilket han fremlagde sine Erfaringer, som gik ud paa, at naar Ind- podningen skete med fornøden Forsigtighed, vilde den blive