Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HUSDYRBRUGET Der var paa Bøndergaardene i det 18. Aarhundredes sidste Halvdel et efter Nutidens Begreber stærkt Misforhold mel- lem Antallet af Heste og Hornkvæg. Ved vor første Kvægtælling 1774 taltes, som nævnt i Indledningen, kun Hornkvæg over et Aar og ikke Heste, men efter alt hvad der foreligger var disses Tal meget stort, og Aarsagerne hertil var bl. a. det om- fattende Hoveri, de tunge Redskaber, Hestenes usle Beskaffen- hed og Bøndernes, af Fællesskabet fremkaldte, mange spredte Jordlodder. Vel medførte Udskiftningen og Hoveriets Indskrænk- ning efterhaanden en betydelig Nedgang i Hestetallet, men endnu omkring Aaret 1800 anslog Begtrup og Olufsen det (efter en ganske vist temmelig subjektiv Beregningsmaade) til ca. 400,000 Stkr. eller omtrent een Hest for hver Td. Hartkorn, mod ca. 560,000 Stkr. Hornkvæg. Der skulde altsaa den Gang have været henimod lige saa mange Heste som Stkr. Hornkvæg, medens der i 1914 var over 4 Gange saa mange af det sidste som af Heste. Til at fremkalde dette Misforhold mellem Antallet af Heste og Kvæg havde foruden de nævnte Forhold Kvægpesten med- virket i høj Grad. Her er selvfølgelig ikke Stedet til en nærmere Omtale af dennes Optræden og Hærgninger, det er tilstrække- ligt at genkalde følgende i Erindringen: Kvægpesten viste sig første Gang her i Landet i Aaret 1745, den ophørte 1752, men kom igen 1762 og hærgede i to Aar atter omtrent hele Landet. Den dukkede 1765 paany op paa Fyn og 1769 i de forskellige Landsdele, tabte sig derefter, men rasede igen uafbrudt fra 1774 til 82. Sidste Gang den viste sig indenfor Rigets Grænser var i Aarene 1813 og 14, hvor den dog holdt sig til Slesvig og Holsten.