Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
152 HUSDYRBRUGET Diarré, Sygdommen medførte. Selv udsatte Selskabet i Aarene 1771—74 en teoretisk Prisopgave vedrørende Calmus Rodens eller dens Blades Nytte mod Kvægsygen »i Særdeleshed om Qvæ- get af egen Drift æder disse Blade, og om man haver fundet, at i Følge deraf Qvægsygen paa de Steder, hvor disse Planter hyppigere voxer, haver været mindre hæftig eller farlig end andensteds. Ligeledes maatte tilkjendegives, om man ved gjordte Forsøg havde befundet, at Calmus Roden, extraheret ved Urin, havde været af god Virkning mod Sygdommen«. Der synes ikke at være uddelt nogen Præmie for denne Opgave. — Kvægpestens Hærgninger mærkedes selvfølgelig paa mange Omraader. Saaledes kom det i endnu højere Grad end tidligere til at skorte paa den haardt tiltrængte Gødning til Kornmarkerne, og dette mærkedes særlig føleligt, da Udskift- ningen tog Fart, og de for Næringsstoffer udpinte Udmarkers Opdyrkning fik en langt større Betydning for Bondebruget. Det var et af Tidens brændende Spørgsmaal, hvorledes Land- bruget kunde forøge Gødningsmængden, og Interessen herfor var særlig medvirkende til den Forøgelse af Besætningerne, der efter mangfoldige Samtidiges Udtalelser fandt Sted, da Kvægpestens Ødelæggelser ebbede ud, og til den vakte For- staaelse af Sommerstaldfodringens Betydning for Gødnings- produktionen. Spørgsmaalet interesserede ogsaa Landhus- holdningsselskabet i høj Grad. Allerede 1781 udsatte det baade en teoretisk Prisopgave for den bedste Afhandling »om Gød- ningens beqvemmeste Bevaring mod Vejrligets Indflydelse«, og en praktisk »for Stald-Foering med de fleste Kør af enGaards Besætning«. I den sidste Opgave, som udsattes lige til 1819, hed det bl. a.: »Staldfoeringen om Sommeren har ej allene andre Landes Erfaring for sig, men er ogsaa paa adskillige Steder her i Landet prøvet, og nogle have fundet sig vel ved samme. Deels for at udbrede denne Sag, deels for at komme til fuld Vished herudi, grundet paa Erfarenhed hos os, udsetter Sel- skabet følgende Premier«. Der udsattes aarlig 4 Præmier for de Landmænd, der i det kommende Aar sommerstaldfodrede de fleste Køer af deres Besætning og samtidig indsendte Med- delelse om, »hvormed Hovederne ere bievne foerede, om med