Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

156 HUSDYRBRUGET Toldpolitik og Kvægpesten. Reformperiodens Mænd søgte at raade Bod herpaa, og i dette Arbejde tog Selskabet Del ved at raade til en Udvidelse af Kvægbesætningerne paa Hestebesæt- ningernes Bekostning, til Opdræt af Stude og disses Benyttelse som Arbejdsdyr. Endnu var det ret ualmindeligt i Danmark at anvende Stude som Trækdyr, thi de fleste Bønder solgte dem, før de var store nok til at anvendes i Selen, og paa Herre- gaardene havde man tilstrækkelig Trækkraft gennem Hove- riet. Nu optog man Syd fra Skikken at anvende Kvæg i større Udstrækning til Markarbejde, og man opnaaede derved baade at formindske det (særlig paa Øerne) for store Hestehold og at opmuntre Landmændene til at beholde Studene, til de var nogenlunde store og passende kunde afgaa til Fedning. I 22 Aar, fra 1785—1807, udsatte Selskabet Præmier, beregnede for Bønderne, »for Pløining og Kiørsel med Stude« — de skulde mindst have tilvendt 2 Par —, og der uddeltes mange Præmier herfor. Da de af Marskbønderne i Jylland købte og derefter paa Marskgræsgangene fuldfedede Stude var billigere og af bedre Beskaffenhed end de i Jylland fedede og København tilførte, ønskede Selskabet »at erfare Forskj ellen i Priserne og Godheden i Fedningen paa indførte Øxne fra Marsken i Ligning med de fra Jylland til Kjøbenhavn overførte« og ud- satte derfor fra 1785 til 89 Præmier »for jydske Staldøxne, overfødte i Marsken, deres Indførsel til Kjøbenhavn«, men der uddeltes kun een Præmie herfor, og Spørgsmaalet døde snart hen. Faareholdet havde jo den Gang langt større Betydning end nu. Efter en af Martfelt foretagen løselig Beregning var Antallet i 1780 847,000 Stkr., og man søgte at forøge og for- bedre Faareholdet, der ved den første Kreaturtælling (1837) var fordoblet. I dette Arbejde tog Selskabet Del, det udsatte allerede 1771 Præmier »for den talrigste Faare-Hjord med fineste Uld«, og i en lang Aarrække uddelte det herfor Belønninger, af hvilke en stor Del gik til Norge. Specielt for dette Land blev der udsat en praktisk Prismaterie »for øde Øers Besætning med vilde Faar«, og der tildeltes et Par Medaljer herfor. End- videre uddelte Selskabet Præmier »for engelske Faars Tillæg«