Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BIAVL
I ældre Tider havde det lille Husdyr Bien en ikke ringe Be-
tydning. Den rige Flora af vilde Blomster, som fandtes paa
de mange udyrkede Strækninger, ydede Bierne en fortræffelig
Næring, og Biavlens Produkter fandt udstrakt Anvendelse:
Honningen til Højtidsdrikken Mjød og til alt, hvad der skulde
sødes — Sukker kendtes jo ikke —, Vokset til Segl og Kjerter,
af hvilke den katolske Kirke forbrugte et betydeligt Antal.
Vor gamle Lovgivning (Valdemar II.s Jyske Lov, Skaanske
Lov og Christian V.s Danske Lov) indeholder Bestemmelser
om Bier; allerede fra det 17. Aarhundrede har vi Afhandlinger
om deres Røgt og Pleje, og fra Midten af det 18. Aarhundrede,
fremkommer der særlig mange Afhandlinger herom. Thi endnu
var Befolkningens Kendskab til Biernes Liv og Virke ringe, man
søgte oftest ud ved Skove og Hegn for at finde deres Bosteder,
indsamlede Honning og Voks paa den Tid af Aaret, da man
mente der var mest, og det almindelige var at dræbe Bierne ved
Optagelsen af Kuben. Nu søgte man at komme denne grimme
Skik til Livs og at udbrede Kendskab til, hvorledes Bifolket
skulde behandles. I disse Bestræbelser tog Selskabet Del.
Esaias Fleischers før omtalte Forfattervirksomhed omfat-
tede ogsaa en »Bibog«, et for sin Tid fortræffeligt men vidtløf-
tigt Skrift, i hvilket han anbefalede i Stedet for de sædvanlig
brugte enkelte Kuber at anvende Magazin-Kuber for at undgaa
at dræbe Bierne for at faa Honningen og Vokset. Selskabet an-
modede Fleischer om at foretage et Udtog af Bogen, lod dette
trykke og gratis uddele i 1000 Eksemplarer til Biholdere og
mindre Landbrugere. Endvidere udsatte Selskabet i Aarene
1778 til 89 en teoretisk Prisopgave »Om Prøve af Hr. Justits-
li*