Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 197 Den foregaaende Fremstilling viser, at disse Ord var sande. Kun i Periodens sidste to Aar 1807 og 1808 var der en Stilstands Tid som en naturlig Følge af Danmarks Indtræden i Verdens- krigen. »Mange Landboere bleve nødte til at forlade deres Plov og Konstnere til at forsømme deres Haandtering for at gribe Sværdet«. Inter arma silent musæ, det er udlagt, at under Krig svækkes Interessen for Fredens Sysler, og Præmieæskningerne i 1807 og 1808 aftog betydeligt. Medens der i Aarene umiddel- bart før Krigen aarlig blev uddelt omtrent 100 Præmier og Belønnniger, blev der for 1807—08 ialt kun tilkendt 70, og Antallet af Selskabets Møder blev betydelig indskrænket. Der var mange Grunde til, at Virksomheden blomstrede til Periodens Slutning. Først havde Danmark—Norge en Fredstid paa 87 Aar, fra den nordiske Krigs Afslutning 1720 til Krigens Udbrud 1807. Betydningen heraf er indlysende, Kræfterne kunde sættes ind paa Løsningen af den indre Politiks Opgaver. Dernæst var det, som omtalt S. 49—51, en idealistisk og handledygtig Slægt, som levede i det 18. Aarhundredes sidste Halvdel. De forskellige Kredse ydede, direkte eller indirekte, deres betydningsfulde Bidrag til det store Gennembrud. Saaledes de mange og dygtige Forfattere. En ærværdig Glans har fra Tidernes Begyndelse ligget over Agerbruget som Slæg- ternes ældste Livsform, men særlig i det 17. Aarhundrede var denne Glans afbleget bl. a. paa Grund af Merkantilismens en- sidige Fremhæven af Handelens og Industriens Betydning for Samfundets Husholdning. Nu vendte Skribenternes Interesse sig atter til det forsømte Landbrug (jvnfr. S. 14 og følg.), de gjorde de gamle Romeres Ord om, at Landmandslivet af alle Livsformer føder færrest onde Tanker, til deres, de vakte i Slæ- dernes Borgerskab en levende Interesse for Landbrugsreformer og skabte for disses Forkæmpere den dannede Almenheds Sympa- thy det Rygstød hvis synlige Indflydelse maaske er vanskeligt at paavise, men hvis Betydning til alle Tider har været stort. Saa var der de mange nidkære Embedsmænd. En Række højtfortjente Mænd havde, navnlig efter 1784, Statens Ledelse i deres Haand, og det Kontingent af agrarisk og administrativ