Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

198 SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 Dygtighed, der fra Bernstorffernes, Reventlowern.es, W. A. Han- sens, Colbjørnsens, Ove Mallings og andre ypperlige Mænds Side blev ydet Landet, havde tilvisse den største Betydning. Af stor Betydning var ogsaa den af mange Herremænd ud- foldede Virksomhed. De fleste er i deres Dom over Tilstandene i det 18. Aarhundrede tilbøjelige til at skære alle Herremænd og Proprietærer over een Kam, og vel var den største Del af dem Reformmodstandere, der lidenskabeligt forsvarede Hoveriet, Stavnsbaandet, Fæstevæsenet og hele den vilkaarlige Myndig- hed, de kunde udøve over deres Bønder, men der var ogsaa ikke faa Godsejere, der gjorde en udmærket Indsats af tekniske Fremskridt, Forbedringer paa Undervisningsomraadet og Gen- nemførelsen af snart til Bunden gaaende snart mere begrænsede Reformer. De frivillige Overenskomster, mange Godsejere slut- tede med deres Bønder, vakte stor Opmærksomhed, og da de fleste af disse Overenskomster, bragte gode Resultater, fik Re- geringen Mod til efterhaanden ved Lovbestemmelser at tvinge Reformerne igennem. I et foregaaende Afsnit er nævnt en Række Godsejere, som modtog Selskabets Guldmedalje, fordi de havde fremmet Udskiftningen paa deres Ejendomme, men der var andre og saa mange, at det vilde føre for vidt at nævne dem enkeltvis, som hædredes af Selskabet for deres Fortjenester paa forskellige Omraader. Af Betydning for dansk Kultur var ogsaa den Indflydelse, som ved Overgangen fra det 18. til det 19. Aarhundrede udgik fra flere Godsejerkredse, i hvilke der her- skede en særlig Bondestanden omfattende Filantropi og en Offer- villighed, et Mæ^enat, overfor Nationens Digtere og Kunstnere. Endvidere fandt Selskabet baade i Norge og Danmark en udmærket Hjælp hos den rationalistiske Del af Præstestanden, saaledes som allerede omtalt S. 44—45. Det var omtrent fra Selskabets Stiftelse, at Rationalismen herskede paa de danske Prædikestole med sin Forkyndelse af Dyden og dens Løn, med sin Lovprisning af Oplysning og Gennemførelse af nyttige Ting i det daglige Liv. Man hørte Præsterne i Julen tale om Stald- fodring, i Paasken om det gavnlige i at staa tidlig op. Især blev Landsbypræsterne, der selv havde Jord at dyrke og Kvæg at røgte, Talsmænd for det nyttige og da særlig for Forbedringer