Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 199 i Landbruget. Og af dem tog Bønderne gærne Lære, overfor dem skortede det ikke paa den Tillid, som de vanskeligt skænkede Embedsmænd og Proprietærer, dem de mistænkte for at snuse rundt for at finde Anledning til nye Skatter og Paalæg. De rationalistiske Landsbypræster prøvede selv i deres Præstegaards- brug de Forbedringer i Jordens Dyrkning og Dyrenes Røgt, som Selskabet slog til Lyd for, og for deres Menigheder blev de Budbringere om og Vejledere i det nye, der arbejdede sig frem. Ofte forligedes dette daarligt nok med den Kaldsopgave, som var Præsternes vigtigste, og dette maa selvfølgelig beklages, men derfor maa man ikke lukke Øjet for, at de ud fra Datidens Tankegang tilvejebragte en bedre Balance end den tidligere mellem Livets aandelige og materielle Krav. Præsterne gjorde en udmærket Indsats i vort Landbrug — som de nogle Menneske- aldre senere skulde gøre det i vort Aandsliv, da Poesi, Lærdom og almenmenneskelig Forstaaelse forenedes i den æstetisk- klassiske Præstegaardskultur og forlenede denne med et Præg af noget fint og for Danmark særegent. Endelig havde det en stor Betydning for Selskabet, at Kron- prins Frederik fra 1784 styrede Statsskibet. Da Selskabet ar- bejdede for samme Formaal, som den Stab af udmærkede Mænd, der omgav Kronprinsen, havde vakt hans Interesse for, fattede han en Tillid til og Godhed for Selskabet, der usvækket holdt sig til hans Død. Stedse viste han det Bevaagenhed, opfyldte dets Ønsker, støttede det med Penge og overværede i en lang Aarrække dets vigtigste Møder. Alt dette havde stor Betydning, thi det gav Selskabet den ydre Anseelse, som i Datiden vejede tungt til, aabnede Døre for det, som maaske ellers vilde have været lukkede, sikrede det Bistand fra Embedsmænd rundt om i Landet og skallede det vel ogsaa nogen Tilgang af Med- lemmer. Da i Aarhundredets Slutning de store Reformer var gennem- førte, foregik der en om end langsom saa dog glædelig Udvik- ling af Bondestandens Kaar. Vort Landbrug viklede sig ud af Aarhundreders Svøb og begyndte at slaa ind paa nye Veje. Den foregaaende Fremstilling vil have vist, at Selskabet stod det bi hermed. I sit Udspring havde Selskabet en afgjort patrio-