Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

 212 SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 den hører ikke hjemme i Aarene mellem de 80 og 90 — det er "heller ikke nogen Overvurdering hverken af den Virksomhed, som har fremkaldt Hæderstegnet eller af dette selv, men det er en rolig Følelse og Forestilling om det redelige, kjærlige og trofaste Sindelag, som ædle Mænd har villet lægge for Dagen mod en gammel Arbejder ved hans Banes Ende. Det har Krav paa hjertelig Tak.« — Paa Opfordring af nogle af Selskabets Med- lemmer (blandt hvilke Kammerraad J. B. H. Andersen var sær- lig virksom), indmeldte samtidig 135 Mænd, de fleste af Landbo- standen, sig i Selskabet for at hædre og glæde Collin. — Endelig mødte den 29. Marts, paa selve Halvtredsaarsdagen for Collins Tiltrædelse som Præsident, en Deputation fra Selskabets Lærlinge hos ham for at bringe ham disses Tak for, hvad han havde været for dem. — Den 29. Januar 1812 valgtes i Stedet for Justitsraad Skibsted Højesteretsadvokat Hans Haagen (f. 1751) til Præsi- dent, men Sygdom og en snart paafølgende Død den 24. April s. A. forhindrede ham i at virke som saadan, og Etatsraad Grove blev for anden Gang valgt ind i Præsidiet. Han fratraadte i December Maaned 1816 og blev den 8. Januar 1817 afløst af A. S. Ørsted. I ham og Collin havde Selskabet i en Menneskealder de to betydeligste Mænd indenfor Statsstyrelsen samtidig til Præ- sidenter, medens i 12 Aar »der Dritte im Bunde« var den bekendte Landøkonom J. C. Drewsen. I Sandhed et smukt Kløverblad! Anders Sandøe Ørsted var en Apotekersøn og fødtes 1778 i Rudkøbing. Da han valgtes til Prædident i Selskabet, var han 39 Aar gammel, altsaa i fej rest Manddom, og med en smuk Em- beds-Løbebane bag sig: 1810 var han blevet Assessor i Højesteret, og 1813 blev han ved sin Udnævnelse til Deputeret i Kancel- liet en højtstaaende Embedsmand. Han blev senere, 1825, Generalprokurør, det vil sige Kronens juridiske Raadgiver, 1835 udnævntes han til kongelig Kommissarius ved begge de kongerigske Stænderforsamlinger — han var paa det Tidspunkt umaadelig populær, baade »Kongens og Folkets Mand« —, 1841 blev han Gehejmekonferensraad og Ridder af Elefanten, 1842 Statsminister og 1848 afskedigedes han af Statstjenesten med Følelsen af »at være forladt af Guder og Mennesker«.