Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
214 SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 ___________ Da »Landoeconomiske Tidende« skulde udkomme, søgte Drewsen om Tilladelse til deri at maatte optage anonyme Bidrag, og det skyldtes Ørsted, at Tilladelsen (om endunderindskrænkende Bestemmelser) blev given.*) Men da efter Frederik VI.s Død (1839) Frihedsrørelserne tog stærkt Fart, kunde Ørsted imidlertid ikke følge med, thi dertil var han en for stor Aandsaristokrat, for hvem Spørgsmaal vedrørende statsretslige Forhold kun burde afgøres efter de kyndigste Mænds nøjeste Overvejelser og ikke paa Grundlag af Beslutninger paa Folkemøder, hvor Kreti og Pieti lod sig lede af umodne Fusentaster. Da Ørsted havde overskredet Tærskelen til 60-Aarene, havde han i det hele vanskeligt ved at indleve sig i det yngre Slægtsleds Tanke- gang, hvad der ret grelt viste sig 1842 paa Stænderforsamlingen i Roskilde, da der om Husmandssagen blev rejst en Forhandling, under hvilken han traadte i Skranken for Heiremændenes hævdvundne Rettigheder og bl. a. fandt det betænkeligt at afskalle den Hustugt, de endnu besad overfor deres Husmænd. I det almindelige Omdømme kom Ørsted efterhaanden. til at staa som en af de mest Reaktionære herhjemme, mod hvem Frihedspartiet særlig vendte sig, og han lærte at kende, at Kongegunst og Folkegunst begge var som Flyvesand at bygge paa. Men hvad enten Lykkens Hjul gik op eller ned, tog han det som den overlegne Aand, han var, og pletfri gik han ud af det offentlige Liv. For Landhusholdningsselskabet var det selvfølgelig en Vin- ding at faa en Mand som Ørsted knyttet til den øverste Le- delse. Hans omfattende Viden og Skarpsindighed maa have været til stor Nytte ved Drøftelsen af Selskabets almindelige Sager, og naar Selskabet beskæftigede sig med Spørgsmaal, som f. Eks. om Markfreden, der berørte Lovgivningen, kunde det ikke hvad Sagens juridiske Side angik have en bedre Raadgiver end ham. Da han, 77 Aar gammel, i 1855 ønskede at udtræde af Præsidiet, sendte Selskabet ham en Takskrivelse, i hvilken det udtalte en »taknemlig Erkendelse af den vigtige Bistand, Deres Excellence ved Deltagelse i Selskabets Bestyrelse og tillige som mangeaarigt aktivt Medlem af dets Skriftskommis- *) A. S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Historie, I. B., S. 113.