Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214 SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 ___________
Da »Landoeconomiske Tidende« skulde udkomme, søgte Drewsen
om Tilladelse til deri at maatte optage anonyme Bidrag, og
det skyldtes Ørsted, at Tilladelsen (om endunderindskrænkende
Bestemmelser) blev given.*) Men da efter Frederik VI.s Død
(1839) Frihedsrørelserne tog stærkt Fart, kunde Ørsted imidlertid
ikke følge med, thi dertil var han en for stor Aandsaristokrat,
for hvem Spørgsmaal vedrørende statsretslige Forhold kun
burde afgøres efter de kyndigste Mænds nøjeste Overvejelser
og ikke paa Grundlag af Beslutninger paa Folkemøder, hvor
Kreti og Pieti lod sig lede af umodne Fusentaster. Da Ørsted
havde overskredet Tærskelen til 60-Aarene, havde han i det
hele vanskeligt ved at indleve sig i det yngre Slægtsleds Tanke-
gang, hvad der ret grelt viste sig 1842 paa Stænderforsamlingen
i Roskilde, da der om Husmandssagen blev rejst en Forhandling,
under hvilken han traadte i Skranken for Heiremændenes
hævdvundne Rettigheder og bl. a. fandt det betænkeligt at
afskalle den Hustugt, de endnu besad overfor deres Husmænd.
I det almindelige Omdømme kom Ørsted efterhaanden. til at
staa som en af de mest Reaktionære herhjemme, mod hvem
Frihedspartiet særlig vendte sig, og han lærte at kende, at
Kongegunst og Folkegunst begge var som Flyvesand at bygge
paa. Men hvad enten Lykkens Hjul gik op eller ned, tog han det
som den overlegne Aand, han var, og pletfri gik han ud af det
offentlige Liv.
For Landhusholdningsselskabet var det selvfølgelig en Vin-
ding at faa en Mand som Ørsted knyttet til den øverste Le-
delse. Hans omfattende Viden og Skarpsindighed maa have
været til stor Nytte ved Drøftelsen af Selskabets almindelige
Sager, og naar Selskabet beskæftigede sig med Spørgsmaal, som
f. Eks. om Markfreden, der berørte Lovgivningen, kunde det
ikke hvad Sagens juridiske Side angik have en bedre Raadgiver
end ham. Da han, 77 Aar gammel, i 1855 ønskede at udtræde
af Præsidiet, sendte Selskabet ham en Takskrivelse, i hvilken
det udtalte en »taknemlig Erkendelse af den vigtige Bistand,
Deres Excellence ved Deltagelse i Selskabets Bestyrelse og
tillige som mangeaarigt aktivt Medlem af dets Skriftskommis-
*) A. S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Historie, I. B., S. 113.