Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 215 sion i en lang Aarrække velvilligen har ydet til Opnaaelsen af Selskabets almennyttige Formaal, hvorved Deres Excellences rige Evner, ualmindelige Indsigter og utrættelige Virksomhed ogsaa ere komne Selskabet og dets Idrætter tilgode«. To Gange holdt Ørsted Foredrag i Selskabet, i 1816 om Bønderjorders Bortforpagtning paa Aaremaal og 1817 om de preussiske An- ordninger vedrørende Landbovæsenet, men det følger af sig selv, at hvad de egentlige Landbrugssager angik, maatte han overlade Initiativet og Ledelsen til andre. Da Etatsraad Zeuthen fratraadte som Præsident i December 1818, blev Kammerraad Drewsen hans Stedfortræder til 22. December 1830. Johan Christian Drewsen fødtes 1777 paa den 2 Mil nord for København liggende Papirfabrik Strandmøllen, som ejedes af Faderen. Slægten stammer fra Hannover, men da Drewsen fødtes, havde en Gren af den haft Bopæl i Danmark i omtrent 100 Aar. Han blev uddannet ved Papirfabrikationen, blev en zünftig Papirmagersvend, men hans livfulde Temperament paavirkedes stærkt af den Kreds af Digtere, Skuespillere og Skønaander, der samledes paa Strandmøllen — livsglade Mænd som selve Ti- den var det —, den unge Mand blev stærkt optaget af æstetiske Interesser, og da den franske Revolutions Frihedsideer havde tændt Brand i hans Blod, vilde han, der var dygtig i Idræt, en dristig Rytter og en ferm Skytte, gaa i fransk Krigstjeneste. Men længe skulde det ikke vare, før det praktiske Liv helt fan- gede hans Interesse, knap 21 Aar gammel var han blevet gift, og hans Tid blev nu delt mellem Arbejdet paa Papirmøllen, som han overtog 1810, hans Virksomhed som Landøkonom og senere som Politiker. Drewsen fik efter sit Giftermaal 1798 foræret af Faderen en Bondegaard i Sinidstrup By, en Milsvej Nord for Strandmøl- len, og han drev selv Gaarden samtidig med, at han arbejdede i Fabriken. Til Naboer fik han Præsterne Høegh i Gentofte og Rønne i Lyngby samt Brødrene Jean og Frederik de Coninck, der alle 4 var Fremskridtsmænd i Landbruget og stærkt paavir- kede hans modtagelige Sind. Det varede derfor ikke længe, før han (som han engang skrev) blev landøkonomisk Republikaner.