Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

MARKFRED Da Landets Jorder paa Grund af deres bedre Behandling begyndte at give større Kornafgrøder og dtr indførtes Planter, som høstedes senere end Sæden, føltes i stigende Grad Ulemperne af den manglende Markfred og den fælles »Opgiven Ævret«, naar Kornhøsten var forbi. Det var kun sjældent, at en almindelig Overholdelse af Markfred fandt Sted, thi paa de fleste Egne opretholdt Bønderne den gamle Skik at slippe Kreaturerne løs, naar Sæden var i Hus. Den navnlig paa Chr. D. Reventlows Foranledning udstedte Forordning af 29. Ok- tober 1794 angaaende Markfred havde ikke faaet de ventede Følger, og en Grund hertil var vel nok den, at Forordningen mere tog Sigte paa, at enhver selv maatte se at skaffe sig Mark- fred end paa det mere virksomme, at det var enhvers Pligt at skaffe sin Nabo Fred. Der lød talrige Klager fra Foregangsmæn- dene over den Hæmsko paa den fremadskridende Kultur, som Markufreden var, hvad der foranledigede Selskabet til i 1815 at henlede Rentekamrets Opmærksomhed paa Sagen og fore- slaa forskellige Ændringer i Loven af 1794. Efter at Rentekam- ret af Amtmændene havde indhentet Erklæringer, som stemte overens med Selskabets Udtalelser, udstedtes Forordningen af 9. Juli 1817, der bl. a. gjorde det til enhvers Pligt at vaage over, at hans Kreaturer ikke kom ind paa Naboens Jorder, hvad enten disse var indhegnet eller ikke, og hvis det skete, ifaldt han større Bøder end hidtil. Det var om denne Forordning, at Drew- sen, første Gang han præsiderede i Selskabet, udtalte: »Fra vort Selskab skete det Forslag, hvorved det kongelige Rente- kammer bevægedes til at adspørge Amtmændene og senere velsignet være denne Dets Daad — at skænke os et Lovbud,