Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HAVEBRUG OG TRÆPLANTNING
Den af Selskabet tidligere udfoldede Virksomhed til Fremme
af Havebruget fortsattes vedblivende. Stadig blev der
anlagt nye Haver hos Gaardmænd i Københavns Amt, efter-
plantet i ældre Haver, og det vedtoges paa Forslag af Collin,
at Selskabet skulde anlægge en »Træskole«, særlig for Frugt-
træer, i Nærheden af Hovedstaden. Det fik hertil i 1811 over-
ladt 3 Tdr. Ld. af Vesterfælled mod en aarlig Afgift af 24 Rdlr.
pr. Td. Ld. Jordstykket blev straks indhegnet og Anlæget
begyndt. Samme Aar blev det bestemt, at Collin og Slotsgartner
Petersen skulde rejse i Københavns Omegn »for at fremskynde
Haugernes Anlæg ved personlig Nærværelse, Vejledning og
andre tjenlige Midler«, og Kongen udstedte et aabent Brev,
der paalagde »Vores geistlige og verdslige Embedsmænd at
understøtte saavel Landhuusholdnings-Selskabets Haugecom-
mittee som ovennævnte dets tvende Medlemmer i alt, hvad der
kan tjene til Øiemedet«. Rejsens Resultat blev, at fra den 1.
Juli til den 31. Oktober 1811 meldte over 100 Bønder sig for at
faa Haver anlagte. Hidtil havde Selskabet frade kongelige Plante-
skoler paa Frederiksberg, Hørsholm, Frederiksborg og Fredens-
borg for nedsat Betaling faaet mange Tusinde Frugttræer og
»vilde Træer« til Uddeling, men da der var forbundet en Del
Befordringsvanskeligheder hermed, da det var tvivlsomt, om
man vedblivende herfra kunde faa det tilstrækkelige Antal
Træer, og da Planteskolen paa Vesterfælled ikke kunde levere
saa mange, som man behøvede, mente Selskabet det rigtigst
at faa en ny Planteskole paa omtrent 20 Tdr. Ld. Man gik ud
fra, at de Træer, som der ikke blev Brug for i Bønderhaver,
let vilde kunne sælges til de mange udenfor Bondestanden,