Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

254 OPLÆRING AF UNGE BØNDERSØNNER og til Forstærkningsbataillonerne, naar de have fyldt dette Aar«. I December Maaned 1820 blev Udtagelsesretten udvidet til at omfatte 12 og i 1824 til 18. Selskabet lod nu i Statstidenden indrykke en Opfordring til unge Karle om at indsende Ansøgning, ledsaget af forskellige Vidnesbyrd, om at blive antaget som Lærling, og af Ansøgerne udtoges 9, der fra 1. November 1820 anbragtes hos: Proprie- tær Lemwigh, Kløverholm ved Esrom, Pastor Krarup, Vejrum ved Holsterbro (2 Lærlinge), Landvæsenskommissær Dalgas, Aldebertsminde ved Vejle, Gaardmand Søren Jensen, Klar- skov ved Roskilde, Inspektør Conradsen, Bidstrupgaard ved Roskilde, og Forpagteren af samme Gaard Bodenhof], Direktør Holten, Krabbesholm, Københavns Amt, og Krigsraad Fjel- strup, Sindinggaard ved Holstebro. Af de 3 nye Lærlinge, som Selskabet havde faaet Tilladelse til at antage fra 1. November 1821, blev de 2 anbragte hos Dalgas og den 3. hos Avlsbruger Jørgen Knudsen paa Frederiksberg. Senere i Tyverne anbragtes der endvidere Lærlinge hos Avlsbruger S. Dreivsen paa Agers- hvile ved Kongens Lyngby, Provst Schack i Sengeløse, Grev Lerche, Lerchenborg, Forpagter Schouboe paa Knuthenborg, Landoverrets-Prokuratoi Smith paa Krogsdal ved Holstebro og Dannebrogsmand P. N. Knudstrup i Røved Mølle ved Ran- ders. Flere af disse Mænd havde sædvanlig 2 Lærlinge. I Indstillingen til Kongen var det nævnt, at Lærlingene skulde skifte Lærested hvert Aar, og Omflytningerne bestem- tes selvfølgelig af Selskabet, som betalte Rejsen fra den ene Gaard til den anden for Eleverne, der kun fik Kost og Logi, men ikke Løn, da Fritagelsen for Værnepligten ansaas for en tilstrækkelig Erstatning for denne. Hvis en Lærling uden gyldig Grund (t. Eks. Sygdom) fratraadte i Utide, var han sikker paa at komme til »at springe Soldat«, hvad der selvsagt var en Hæm- sko paa mulig opstaaende Lyster til at rømme fra Tjenesten, løvrigt var Selskabet meget heldig med Valget af Læresteder, alle bestræbte de sig for at dygtiggøre Lærlingene, af hvilke de fleste efter Uddannelsen blev Gaardejere i deres Fødeby eller Avlskarle. Som saadanne var de særlig søgte i Præstegaardene, thi Præsterne ønskede at faa godt uddannede Avsledere, for