Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

OPLÆRING AF UNGE BØNDERSØNNER ■ 255 at deres Bedrift kunde tjene som Mønster for Sognebørnene. Lærestederne fik en billig Arbejdskraft, arbejdsvante, flinke, unge Mennesker, udvalgte af Selskabet blandt Ansøgerne, og Selskabet betragtede det ogsaa som en økonomisk Gunstbevis- ning for en Husbond at faa tildelt en eller liere Elever. Men Sel- skabet søgte da ogsaa at knytte de bedst drevne Landbrug til sig og at holde sig bekendt med Forholdene paa Lærestederne. Da det havde vist sig, at Lærlingeinstitutionen virkede som det var ventet, udsendte Selskabet følgende Rundskrivelse til alle, der havde Lærlinge eller udtalte Ønsket om at faa dem: Enhver Foranstaltning, hvor god den end i og for sig er, og uagtet den i Begyndelsen er dreven med Iver og Held, taber sig i Almindelighed i Tidens Løb mere eller mindre, og trænger derfor efter en vis Tids Forløb til fornyet Eftersyn. Dette gjælder ogsaa om Landhuusholdnings-Selskabets For- anstaltning med at lade unge Bønderkarle oplære til at vorde dygtige Avlskarle. Denne Indretning er simpel og hensigtsmæssig, og vil følgelig være særdeles nyttig, naar Selskabet altid er heldigt nok til at have Lærlingerne anbragte paa Steder, hvor Avlsbruget drives med Plan og Orden, og hvor enten selve Huusbonden eller en af hans sikkre Tjenere lade sig Lærlingernes Dannelse være magtpaaliggende. At Selskabet, der har paataget sig Ansvar for, at Lærlingernes Læretid anvendes overensstemmende med Hensigten, bør vide hvorledes de Avlsbrug ere, som det har anseet som Læresteder, er uimodsigeligt, og det vil derfor vist ikke miskjendes, at man til alle de Mænd, som Selskabets Lærlinger ere betroede til, lader dette Cirkulaire udgaae, i Følge hvilket man ønsker følgende Spørgsmaal besvarede: 1. Hvor stort er Arealet paa den Gaard, hvor Lærlingerne ere anbragte? 2. Hvilken Drift følges der? 3. Dyrkes Rodfrugter? hvilke og i hvad Mængde? 4. Hvilke Avlsredskaber bruges der? 5. Om der mergles? 6. Bruges Staldfodring? heel eller halv? 7. Hvor stor er Besætningen af Heste, Køer, Faaer og Sviin? 8. Hvilken Race Køer, Faaer eller Sviin holdes? 9. Ere Jorderne indhegnede? og haves der levende Hegn? 10. Holdes der over Markfreden? 17*