Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

258 OPLÆRING AF UNGE BØNDERSØNNER hertil at indberette, i hvad Stilling de befinder sig, og hvad de virke, for at Selskabet kan vide, hvorvidt de opfylde Hensigten med deres Oplærelse. De fleste af hine dimitterede Lærlinge tjene nu som Avlskarle rundt om i Landet, nogle paa de Hs. Majestæt tilhørende Hovedgaarde i Jylland, og at de ere meget søgte til saadanne Pladse, tør vel være det bedste Beviis om deres Dygtighed«. — Som det senere vil blive omtalt, udvidedes Lærlinge- institutionen betydeligt efter 1828. Det bedste Bevis paa den nøje gennemtænkte og fortrinlige Maade, den gennemførtes paa, er, at Ordningen i alt væsentligt er bevaret gennem et Hundredaar, ned til vore Dage. Foranstaltningen har i de lø- bende Tider været til megen Nytte, men dens gavnlige Følger maatte nødvendigvis i særlig Grad spores i den første Menneske- alder, da Kulturen paa de større Gaarde stod langt højere end i Bondebruget. I Hundredvis blev dettes unge Mænd gennem Lærlingeinstitutionen kendte med Driften paa Landets bedste Ejendomme, og da i Tyvernes Slutning Landbrugskrisens øde- læggende Storme lagde sig, skabtes samtidig Muligheden for, at Tidens Fremskridt i langt højere Grad end tidligere kunde blive til Gavn for Bondelandbruget, og der kom her til at ligge et Kald for Selskabets udlærte Bøndersønner.