Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OPLÆRING AF UNGE BØNDERSØNNER
257
Stillede Selskabet store Krav til Lærestederne, gav det dem
paa den anden Side betydelig Myndighed over Eleverne. Hus-
bondens Indberetninger til Selskabet blev bl. a. bestemmende
for, om en Lærling skulde fortsætte sin Uddannelse og faa
Lærebrev, eller om han skulde afbryde for straks »at trække i
Trøjen« og aftjene sin Værnepligt, og i nogle af Collin udarbej-
dede, til samtlige Lærlinge udsendte og paa deres Kamre op-
slaaede »FSrindringsord« hed det: »I skulle være ærlige og troe,
og være Eders Foresatte lydige. Lydighed er en Pligt, som ikke
noksom kan indprentes enhver, der skal tjene for sit Bi ød«.
De 2 sidste Artikler i Erindringsordene lød: »Aftenerne bør an-
vendes til Læsning og Skrivning eller Regning, eller ogsaa til
nyttige Haandarbejder. Ørkesløshed er Aarsag til meget Ondt«
og »I Bønderkarle, der ere antagne til Lærlinger af Landhuushold-
ningsselskabet, skulle især nøie gjøre Eder bekjendte med For-
delene ved det forbedrede Agerbrug og de forbedrede Redskaber,
lægge Mærke til de rigtige Sædfølgcr, til Staldfodringens Nytte,
til Tohesteplovenes Fortrin, og øve Eder i selv at forfærdige
Avlsredskaber«. To Gange aarlig, i Marts og September Maa-
neder, skulde Lærlingene sende Selskabet en af dem selv ud-
arbejdet Beretning om, hvad de havde lært, set og udført, og
herefter »vil Selskabet efter den Underretning, det erholder
om Lærlingernes Opførsel, Flid og Nemme, afgjøre om de skulle
vedblive eller afskediges, og i første Tilfælde bestemme, hvor
de i det følgende Aar skulle tage Tjeneste«. I 1827 blev Lær-
lingene fritagne for at løse Amtspas ved Omflytningerne.
I Aarene 1820—28 havde Selskabet 46 Bønderkarle »til
Oplærelse«. De udmærke sig næsten alle, skrev Selskabet,
»ved godt Nemme, Lærvillighed og roesværdig Opførsel, saa
at det er at vente, at naar de faae Avlsbrug at bestyre enten
for sig selv (saaledes som allerede er Tilfældet med nogle, der
nu ere bosatte som Gaardmænd) eller for Andre, ville de, som
driftige og fordomsfrie Agerdyrkere, bringe i Udøvelse hvad
de have lært og seet, og derved ei blot gavne sig selv, men tillige
fremstille et godt Exempel for Andre. Uagtet Karlene, naar
deres Læretid er udløben, ei længere staae under Selskabets
Tilsyn, er det dog paalagt dem, aarligen indtil deres 28de Aar