Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
OPLÆRING AF UNGE BØNDERSØNNER 257 Stillede Selskabet store Krav til Lærestederne, gav det dem paa den anden Side betydelig Myndighed over Eleverne. Hus- bondens Indberetninger til Selskabet blev bl. a. bestemmende for, om en Lærling skulde fortsætte sin Uddannelse og faa Lærebrev, eller om han skulde afbryde for straks »at trække i Trøjen« og aftjene sin Værnepligt, og i nogle af Collin udarbej- dede, til samtlige Lærlinge udsendte og paa deres Kamre op- slaaede »FSrindringsord« hed det: »I skulle være ærlige og troe, og være Eders Foresatte lydige. Lydighed er en Pligt, som ikke noksom kan indprentes enhver, der skal tjene for sit Bi ød«. De 2 sidste Artikler i Erindringsordene lød: »Aftenerne bør an- vendes til Læsning og Skrivning eller Regning, eller ogsaa til nyttige Haandarbejder. Ørkesløshed er Aarsag til meget Ondt« og »I Bønderkarle, der ere antagne til Lærlinger af Landhuushold- ningsselskabet, skulle især nøie gjøre Eder bekjendte med For- delene ved det forbedrede Agerbrug og de forbedrede Redskaber, lægge Mærke til de rigtige Sædfølgcr, til Staldfodringens Nytte, til Tohesteplovenes Fortrin, og øve Eder i selv at forfærdige Avlsredskaber«. To Gange aarlig, i Marts og September Maa- neder, skulde Lærlingene sende Selskabet en af dem selv ud- arbejdet Beretning om, hvad de havde lært, set og udført, og herefter »vil Selskabet efter den Underretning, det erholder om Lærlingernes Opførsel, Flid og Nemme, afgjøre om de skulle vedblive eller afskediges, og i første Tilfælde bestemme, hvor de i det følgende Aar skulle tage Tjeneste«. I 1827 blev Lær- lingene fritagne for at løse Amtspas ved Omflytningerne. I Aarene 1820—28 havde Selskabet 46 Bønderkarle »til Oplærelse«. De udmærke sig næsten alle, skrev Selskabet, »ved godt Nemme, Lærvillighed og roesværdig Opførsel, saa at det er at vente, at naar de faae Avlsbrug at bestyre enten for sig selv (saaledes som allerede er Tilfældet med nogle, der nu ere bosatte som Gaardmænd) eller for Andre, ville de, som driftige og fordomsfrie Agerdyrkere, bringe i Udøvelse hvad de have lært og seet, og derved ei blot gavne sig selv, men tillige fremstille et godt Exempel for Andre. Uagtet Karlene, naar deres Læretid er udløben, ei længere staae under Selskabets Tilsyn, er det dog paalagt dem, aarligen indtil deres 28de Aar