Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

270 SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 Forordning af 29. Juli 1814 faaet et Forspring for de fleste andre Landes Lavskoler, men Forordningens Bestemmelser blev kun delvist gennemførte, og Folkeskolen holdt ikke Trit med Ud- viklingen. Ogsaa for dennes Vedkommende maa man frem til 50’erne for at spore Fremgangen, mangen en Landsbyskole begyndte nu at udfolde en Virksomhed, der i høj Grad fremmede den almindelige Oplysning, og 1856 kom der en ny Skolelov. Et vigtigt Led i Folkeopdragelsen blev ogsaa Folkehøjskolerne, af hvilke, som bekendt, den første blev aabnet 1844 i Rødding i Nordslesvig, men det blev dog først efter 1864, at disse Skoler fik deres store Betydning. — Som Forholdene laa, var der altsaa god Grund for Landhusholdningsselskabet til langt ind i Aar- hundredets anden Tredjedel at fortsætte Virksomheden til Fremme af Oplysningen. I den første Snes Aar efter Landbrugskrisens Ophør skred det om end langsomt dog sikkert frem med Gennemførelsen af nye Driftsformer indenfor Bondelandbruget, et forbedret Sædskifte, Kløverdyrkning, Renbrak m. v. vandt stadig Udbredelse, og i 40’erne var Grundformen for Bondens Sædskifte nær- mest den holstenske Kobbel drift, hyppigst med 8 Marker og med Brak, men der var selvfølgelig mange Afvekslinger. Fremmede Kornsorter som hvid engelsk og polsk Hvede, Prov- stirug, Chevalierbyg, Havre fra England og Mecklenborg vandt Indpas, og Produktionen tiltog. Det antages, at Kongerigets aarlige Kornhøst var godt 8 Mill. Tdr. ved det 19. Aarhundredes Begyndelse, medens den et Halvhundred Aar senere var vokset med 2—3 Mill. Tdr., og den steg fremdeles. Dette skyldtes dels et større Foldudbytte, dels Kornarealets Forøgelse. Ikke blot vedblev Opdyrkning af Overdrevene, men der blev ogsaa efter- haanden indtaget til Agerland utallige Mængder af smaa, hidtil forsømte Pletter af Jord, gamle Tørvemoser, udtørrede Damme og Smaasøer, Smaastykker paa hvilke Krat var bortryddet osv. Ind i 40’erne var der ogsaa, navnlig paa Øerne, Fremgang i Kvaliteten, mange Provinskøbmænd havde nu indrettet Korn- tørringsovne og underkastede den købte Sæd en hensigtsmæssig Behandling, en Del af dem købte nu kun Kornet efter Vægt, og Bonden lærte at lægge Vind paa rent og vægtigt Korn. Dog