Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
270
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868
Forordning af 29. Juli 1814 faaet et Forspring for de fleste andre
Landes Lavskoler, men Forordningens Bestemmelser blev kun
delvist gennemførte, og Folkeskolen holdt ikke Trit med Ud-
viklingen. Ogsaa for dennes Vedkommende maa man frem til
50’erne for at spore Fremgangen, mangen en Landsbyskole
begyndte nu at udfolde en Virksomhed, der i høj Grad fremmede
den almindelige Oplysning, og 1856 kom der en ny Skolelov.
Et vigtigt Led i Folkeopdragelsen blev ogsaa Folkehøjskolerne,
af hvilke, som bekendt, den første blev aabnet 1844 i Rødding
i Nordslesvig, men det blev dog først efter 1864, at disse Skoler
fik deres store Betydning. — Som Forholdene laa, var der altsaa
god Grund for Landhusholdningsselskabet til langt ind i Aar-
hundredets anden Tredjedel at fortsætte Virksomheden til
Fremme af Oplysningen.
I den første Snes Aar efter Landbrugskrisens Ophør skred det
om end langsomt dog sikkert frem med Gennemførelsen af nye
Driftsformer indenfor Bondelandbruget, et forbedret Sædskifte,
Kløverdyrkning, Renbrak m. v. vandt stadig Udbredelse, og
i 40’erne var Grundformen for Bondens Sædskifte nær-
mest den holstenske Kobbel drift, hyppigst med 8 Marker
og med Brak, men der var selvfølgelig mange Afvekslinger.
Fremmede Kornsorter som hvid engelsk og polsk Hvede, Prov-
stirug, Chevalierbyg, Havre fra England og Mecklenborg vandt
Indpas, og Produktionen tiltog. Det antages, at Kongerigets
aarlige Kornhøst var godt 8 Mill. Tdr. ved det 19. Aarhundredes
Begyndelse, medens den et Halvhundred Aar senere var vokset
med 2—3 Mill. Tdr., og den steg fremdeles. Dette skyldtes dels
et større Foldudbytte, dels Kornarealets Forøgelse. Ikke blot
vedblev Opdyrkning af Overdrevene, men der blev ogsaa efter-
haanden indtaget til Agerland utallige Mængder af smaa, hidtil
forsømte Pletter af Jord, gamle Tørvemoser, udtørrede Damme
og Smaasøer, Smaastykker paa hvilke Krat var bortryddet osv.
Ind i 40’erne var der ogsaa, navnlig paa Øerne, Fremgang i
Kvaliteten, mange Provinskøbmænd havde nu indrettet Korn-
tørringsovne og underkastede den købte Sæd en hensigtsmæssig
Behandling, en Del af dem købte nu kun Kornet efter Vægt,
og Bonden lærte at lægge Vind paa rent og vægtigt Korn. Dog