Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 269 Møntmetaller med et deraf følgende Fald i Pengenes Værdi og en tilsvarende Opgang i Varepriserne. Landmændene fik t. Eks. i 1855 27 Kr. for en Tønde Hvede, 16—18 Kr. for en Tønde Rug og 13—14 Kr. for en Tønde Byg. Opsvinget naaede Landbruget først, Handel og Industri betydelig senere. Dette medførte, at en Del ledige Kapitaler efter 1830 anbragtes i Landejendomme, og at det blev lettere for Landbruget at laane Penge til Driftens Forbedring. Mange af de Folk, som nu købte Jord billig, kom fra de andre Erhverv, og til en Begyndelse forstod de sig ikke synderlig paa Land- brug, men de sled ud af den karske Bælg og satte Tæring efter Næring, mange af dem blev efterhaanden duelige Landmænd, og ikke faa af vore dygtige Landmandsslægter stammer fra hine Tider. Med de bedre Tider fik de gamle Reformlove fornyet Anven- delse. Overgangen fra Fæste til Selvejendom, der næsten helt vai standset fra 1818 til 1830, fandt atter ret livlig Sted, Ydelsen af Hoveri aftog, og fra Tredivernes Midte gik Afløsningen af Tienden in natura rask for sig. Landhusholdningsselskabet be- høvede ikke mere at skænke hverken disse Forhold eller For- hold som Fællesskabets Ophævelse, Udflytningen o. 1. syn- derlig Opmærksomhed, dets Oplysningsarbejde og Opmunt- ringer havde gjort deres Nytte, ustandselig gik Udviklingen nu for sig. Fremgangen indenfor Landbrugets tekniske Omraader gik altsaa til at begynde med kun langsomt for sig, thi i Periodens Begyndelse var Bondestandens Kultur vedblivende ringe. Op- lysningstiden i det 18. Aarhundredes Slutning havde skabt de første danske Seminarier, der, som det er sagt, virkeliggjorde den simple, men store Tanke, at Folkeskolens Lærere skulde have en efter deres kommende Virksomhed afpasset pædago- gisk Uddannelse. Imidlertid medførte vor snart efter indtræ- dende financielle Ruin, at det ene Seminarium efter det andet b]ev nedlagt, og i 40’erne fandtes der kun 4. I det følgende Ti- aar gik det atter fremad, private Seminarier blev oprettede og Lærernes Uddannelse bedredes, hvad der paa heldig Maade indvirkede paa Almueskolen. Denne havde ved den udmærkede Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 18