Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868
269
Møntmetaller med et deraf følgende Fald i Pengenes Værdi
og en tilsvarende Opgang i Varepriserne. Landmændene fik
t. Eks. i 1855 27 Kr. for en Tønde Hvede, 16—18 Kr. for en Tønde
Rug og 13—14 Kr. for en Tønde Byg.
Opsvinget naaede Landbruget først, Handel og Industri
betydelig senere. Dette medførte, at en Del ledige Kapitaler
efter 1830 anbragtes i Landejendomme, og at det blev lettere
for Landbruget at laane Penge til Driftens Forbedring. Mange
af de Folk, som nu købte Jord billig, kom fra de andre Erhverv,
og til en Begyndelse forstod de sig ikke synderlig paa Land-
brug, men de sled ud af den karske Bælg og satte Tæring efter
Næring, mange af dem blev efterhaanden duelige Landmænd,
og ikke faa af vore dygtige Landmandsslægter stammer fra
hine Tider.
Med de bedre Tider fik de gamle Reformlove fornyet Anven-
delse. Overgangen fra Fæste til Selvejendom, der næsten helt
vai standset fra 1818 til 1830, fandt atter ret livlig Sted, Ydelsen
af Hoveri aftog, og fra Tredivernes Midte gik Afløsningen af
Tienden in natura rask for sig. Landhusholdningsselskabet be-
høvede ikke mere at skænke hverken disse Forhold eller For-
hold som Fællesskabets Ophævelse, Udflytningen o. 1. syn-
derlig Opmærksomhed, dets Oplysningsarbejde og Opmunt-
ringer havde gjort deres Nytte, ustandselig gik Udviklingen
nu for sig.
Fremgangen indenfor Landbrugets tekniske Omraader gik
altsaa til at begynde med kun langsomt for sig, thi i Periodens
Begyndelse var Bondestandens Kultur vedblivende ringe. Op-
lysningstiden i det 18. Aarhundredes Slutning havde skabt de
første danske Seminarier, der, som det er sagt, virkeliggjorde
den simple, men store Tanke, at Folkeskolens Lærere skulde
have en efter deres kommende Virksomhed afpasset pædago-
gisk Uddannelse. Imidlertid medførte vor snart efter indtræ-
dende financielle Ruin, at det ene Seminarium efter det andet
b]ev nedlagt, og i 40’erne fandtes der kun 4. I det følgende Ti-
aar gik det atter fremad, private Seminarier blev oprettede og
Lærernes Uddannelse bedredes, hvad der paa heldig Maade
indvirkede paa Almueskolen. Denne havde ved den udmærkede
Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie.
18