Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

284 SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 videre af Kammerraad I. B. H. Andersen, der havde været hans Forvalter og efter hans Død overtog Forpagtningen af Gunderslevholm. Det var fra denne Ejendom og støttet af Neergaards store Autoritet, at Guénons Lære i Aarene 1846 —50 anerkendtes over hele Landet, hvad der støttede Bestræ- belserne for at vække Interessen for Malkekvægets Forbedring. Neergaard var en af Roskilde Stænderforsamlings mest fremtrædende Medlemmer. Han hyldede maadeholdne Frem- skridt, men var en skarp Modstander af J. C. Drewsens Land- bopolitik og blev en Skive for voldsomme Angreb af Bonde- vennerne. Det var i September Maaned 1848, paa et Vælger- møde i hans Valgkreds, at en Agitator, pegende i Retning af Gunderslevholm, skreg ud over Forsamlingen: »De skulle tage dem i Agt, de Herremænd, den røde Hane har før galet paa deres Borge, og det kan den komme til igen..........Det skal ikke vare længe, før Arbejderen kan slaa sin Bod op paa Herremandens Toft«. I Neergaard var der imidlertid solidt Tømmer, han var en Mand, som kunde staa for Skud, uan- fægtet af alle Angreb hævdede han frygtløst sine Meninger, ydede sit vægtige Bidrag til Løsningen af Tidens Landbo- spørgsmaal og stræbte altid efter bedste Evne at fremme sine Bønders Tarv. Han blev Medlem af den i 1849 nedsatte Land- bokommission, af den grundlovgivende Rigsforsamling og senere af Landstinget. Ved hans Død mistede Landbruget en af sine bedste Foregangsmænd. Den 18. December 1850 valgtes Konferensraad Treschow til Neergaards Efterfølger i Præsidiet, i hvilket han sad til 15. Maj 1855. Frederik Wilhelm Treschow (1786—1869) fødtes i København som Søn af Højesteretsassessor T., blev 1811 Højesteretsadvokat og var fra 1828—46 Generalfiskal. Han var en udmærket Forretningsmand, en ypperlig Styrer af offentlige Institutioner og Fond, grundlagde selv flere velgø- rende Stiftelser og Legater, saaledes 1859 det Treschow’ske Fideikommis, hvoraf en Mængde Legater underholdes. Han var Medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde, den grund- lovgivende Rigsforsamling, Landstinget og Rigsraadet; Stor- korset og Gehejmeraadstitlen tilfaldt ham 1850 og 54.