Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

300 SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 Fra Tid til anden blev der foretaget enkelte mindre Æn- dringer i Selskabets Love. Paa Collins Forslag vedtoges det saaledes i 1833, at Selskabet for at blive i Stand til at tilføre dets Kommissioner større Sagkundskab, end der kunde raades over indenfor dets Medlemskreds paa omtrent 200, fremtidig til Medlemmer af Kommissionerne ogsaa kunde vælge Mænd udenfor Selskabet, og at disse efter et Genvalg skulde betragtes som bestandige Medlemmer. I Aaret 1857 blev Lovene for- kortede til kun at omfatte 12 Paragraffer. De nye Love, der traadte i Kraft fra 1. Januar 1858, fastslog, at Selskabets For- maal udelukkende skulde være »at fremme Landbovæsenet«, at der som hidtil skulde afholdes 2 Halvaarsmøder, og at Sekre- tæren skulde vælges paa et af disse for 3 Aar ad Gangen. Den væsentligste Ændring var, at de gamle Kommissioner: 2 Ager- dyrkningskommissioner, 1 Kunst-, 1 Handels-, 1 Lov- og 1 Skrift-Kommission fremtidig skulde slaas sammen til een Kom- mission paa 12 Medlemmer. De første, som valgtes til Med- lemmer af den nye Kommission, var: Professor, Dr. Bendz, Jægermester Fonnesbech, Vesterbygaard, Godsejer, Ritmester Friis, Lyngbygaard, Grev Frijs, Frijsenborg, Stamhusbesidder Hofman (Bang), Hofmansgave, Professor Hummel, Konferens- raad Johnsen, Proprietær Philipsen, Høiagergaard, Godsejer Tes- dorpf, Ourupgaard, Proprietær Valentiner, Gjeddesdal, Provst Vallentin, Spentrup, og Kammerherre Wichfeld, Engestofte. Præsidenterne kunde henvende sig til et saa stort Antal af Kommissionens Medlemmer, som de efter enhver Sags Beskaf- fenhed ansaa for hensigtsmæssigt, for at afæske dem en Be-