Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
312 PRÆMIEOPGAVER, UNDERSTØTTELSER, BELØNNINGER M. M. fremme Indførelsen af planmæssig Drift hos Bondestanden (jvnfr. S. 229). Fra 1818 til Udgangen af 1839 havde Selskabet hertil anvendt omtrent 37.000 Rdlr., som var udbetalt til 195 Jord- brugere (Gaardmænd, Husmænd og Skolelærere), eller i aar- ligt Gennemsnit 1700 Rdlr. til 9 Jordbrugere. Efter at For- anstaltningen var gennemført i over 20 Aar, var det under Overvejelse, om Selskabet skulde fortsætte den, og for at faa Spørgsmaalet belyst udsendte det i Marts 1840 en Anmodning til Landboforeningerne og en Del kendte Mænd i Landets for- skellige Egne om at udtale sig angaaende Foranstaltningen. Det hed i den udsendte Skrivelse: At Øiemedet med den nævnte Foranstaltning skulde overalt være opnaaet, er mere, end med Billighed kunde ventes. Stundom, kan man, Attesterne uagtet, have været mindre heldig i Valget af Understøttede, stundom i Valget af de Mænd, der skulde have Tilsynet med dem. Ikke desmindre kan det dog nok ansees som afgiort, at Understøttelsen har paa ikke faa Steder stiftet Gavn, ved at fremkalde, om ikke just Mønster-Avlsbrug, saa dog Ex- empler paa noget Bedre end det Sædvanlige, saasom Indførelse af heel eller dyrket Brak, et godt Sædskifte, Sommerstaldfodring, Kartoffelavl, Markfred, bedre Agerdyrkningsredskabers Anven- delse osv. Imidlertid er der, efter Forlydende, hos Adskillige, som have havt Leilighed til at giøre sig bekiendte med disse understøttede Agerbrug, opstaaet Tvivl om, at den dermed tilsigtede Hensigt fremdeles i Almindelighed kan ventes opnaaet, ligesom ogsaa Andre antage, at Selskabet hellere maatte understøtte visse enkelte Landboforetagender, især Grundforbedringer, saasom Mergling, Vandudgravning, o. desl. Førend Selskabet tager nogen Bestemmelse i nærværende An- liggende, ønskede det at modtage fra Landets forskiellige Egne deels tilforladelige Efterretninger om, hvad der ved hine Penge- bidrag maatte være udrettet til Agerbrugets Fremme saavel hos selve de Understøttede som — formedelst det Exempel, disse have fremstillet — iblandt Egnens øvrige Beboere, og deels Sag- og Stedkyndiges Formening, om Selskabet, ifølge de Erfaringer, der hidtil i denne Henseende ere giorte, burde vedblive med den om- handlede Foranstaltning, eller ved hvilke andre Midler det, i benægtende Fald, især burde virke til Landvæsenets Tarv og navn- lig til Agerbrugets Opkomst fornemmelig iblandt Bondestanden, saasom ved Præmiepløjninger, ved Udbredelse af forbedrede Red- skaber, af nyttige Skrifter osv.