Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314 PRÆMIEOPGAVER, UNDERSTØTTELSER, BELØNNINGER M. M.
ding og Engdyrkning; Hedernes Kultivering; Iværksættelse af
Inddæmninger; Hegn- og Træplantning; Udbredelse af bedre
Redskaber; Staldfodring; de indenlandske Heste- og Kvæg-
racers Forbedring ved sig selv; Udlaan af gode Hingste, Tyre,
Orner og Væddere, som føres fra en Egn til en anden til Brug
for de Omkringboende; Indkøb af udmærkede Merinos-Tillægs-
dyr i Sachsen; Indkøb af fortrinlige Tillægsdyr i Jylland og
disses Bortsalg ved Auktioner paa Sjælland; Mejerivæsenets For-
bedring; Udgivelsen af gode Bøger; Oprettelse af landøkono-
miske Læreanstalter, af Agerdyrkningsskoler — en Indsender
tilraadede, at Eleverne skulde optages paa disse før deres 12te
Aar — og af et Agerdyrkningsakadcmi for dem, der ønskede
en alsidigere Uddannelse i Faget; Afholdelse af landøkonomiske
Forelæsninger rundt om i Landet; Udvidelse af Selskabets
Lærlingeinstitution bl. a. ved, at det hjalp sine udtjente Lær-
linge til at faa Gaard eller sørgede for, at de kom i praktisk
Virksomhed; Anlæg af Mønster-Avisbrug; Oprettelse af Land-
boforeninger, som burde staa i nær Forbindelse saavel ind-
byrdes som med Selskabet osv. Endvidere tilraadedes det Sel-
skabet: at sætte sig i Forbindelse med dygtige Landmænd, der
som dets Agenter kunde fremme Udførelsen af nyttige Fore-
tagender; at lade en dygtig, paalidelig Mand til Stadighed
rejse rundt i Landet for at gøre sig bekendt med og indberette
til Selskabet om hver enkelt Egns Forhold, saaledes at det
kunde gribe ind paa rette Maade, snart hist og snart her; at
antage en Mand til at berejse Landet for at vejlede med Hen-
syn til Mergling, Udgrøftning og Engvanding; at yde rentefri
Laan til Landboforbedringer; at »anerkende og paaskiønne« for-
tjente Landmænd i videre Udstrækning end hidtil; at »for-
hjælpe« yngre ubemidlede Præster til selv at drive Præstegaards-
avlingen og blive en Slags Lærere »i det bedre Agerbrug« for
deres Sognebørn, samt at virke for Anlæg af en Jærnbane mellem
Hamborg og Tønning.
Det var forstaaeligt, naar Selskabet i 1841 udtalte, at det
endnu ikke kunde tage Stilling til dette Mylder af forskellig-
artede Forslag, men maatte have Tid til nærmere at overveje
dem. Det samme gjaldt selve Hovedspørgsmaalet: hvorvidt