Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

314 PRÆMIEOPGAVER, UNDERSTØTTELSER, BELØNNINGER M. M. ding og Engdyrkning; Hedernes Kultivering; Iværksættelse af Inddæmninger; Hegn- og Træplantning; Udbredelse af bedre Redskaber; Staldfodring; de indenlandske Heste- og Kvæg- racers Forbedring ved sig selv; Udlaan af gode Hingste, Tyre, Orner og Væddere, som føres fra en Egn til en anden til Brug for de Omkringboende; Indkøb af udmærkede Merinos-Tillægs- dyr i Sachsen; Indkøb af fortrinlige Tillægsdyr i Jylland og disses Bortsalg ved Auktioner paa Sjælland; Mejerivæsenets For- bedring; Udgivelsen af gode Bøger; Oprettelse af landøkono- miske Læreanstalter, af Agerdyrkningsskoler — en Indsender tilraadede, at Eleverne skulde optages paa disse før deres 12te Aar — og af et Agerdyrkningsakadcmi for dem, der ønskede en alsidigere Uddannelse i Faget; Afholdelse af landøkonomiske Forelæsninger rundt om i Landet; Udvidelse af Selskabets Lærlingeinstitution bl. a. ved, at det hjalp sine udtjente Lær- linge til at faa Gaard eller sørgede for, at de kom i praktisk Virksomhed; Anlæg af Mønster-Avisbrug; Oprettelse af Land- boforeninger, som burde staa i nær Forbindelse saavel ind- byrdes som med Selskabet osv. Endvidere tilraadedes det Sel- skabet: at sætte sig i Forbindelse med dygtige Landmænd, der som dets Agenter kunde fremme Udførelsen af nyttige Fore- tagender; at lade en dygtig, paalidelig Mand til Stadighed rejse rundt i Landet for at gøre sig bekendt med og indberette til Selskabet om hver enkelt Egns Forhold, saaledes at det kunde gribe ind paa rette Maade, snart hist og snart her; at antage en Mand til at berejse Landet for at vejlede med Hen- syn til Mergling, Udgrøftning og Engvanding; at yde rentefri Laan til Landboforbedringer; at »anerkende og paaskiønne« for- tjente Landmænd i videre Udstrækning end hidtil; at »for- hjælpe« yngre ubemidlede Præster til selv at drive Præstegaards- avlingen og blive en Slags Lærere »i det bedre Agerbrug« for deres Sognebørn, samt at virke for Anlæg af en Jærnbane mellem Hamborg og Tønning. Det var forstaaeligt, naar Selskabet i 1841 udtalte, at det endnu ikke kunde tage Stilling til dette Mylder af forskellig- artede Forslag, men maatte have Tid til nærmere at overveje dem. Det samme gjaldt selve Hovedspørgsmaalet: hvorvidt