Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ENGKULTUR OG DRÆNING
321
Vandingsanlæg til Selskabet, som offentliggjorde dem; det op-
tog i sit Tidsskrift mange Afhandlinger om Engkultur, og det
skænkede sit Sølvbæger til forskellige, der havde vist Sagen
særlig Interesse.
Da Treaarskrigen udbrød, fik man andet at tænke paa end
Fredens stille Sysler, og Ungdommens Indkaldelse under Fa-
nerne hindrede Arbejdet med Grundforbedringer og navnlig
med Engvanding, men efter 1850 optoges det paany. Uddan-
nelsen af Elever under Selskabet døde imidlertid hen — den
Fordel, der hidtil var tilstaaet dem, bortfaldt ved den alminde-
lige Værnepligts Indførelse 1849 —, og det var kun i et enkelt
Aar, Selskabet antog en Engvandingslærling, sidste Gang vist-
nok i 1861. Dets Interesse for Sagen var dog ikke kølnet, og
det udsendte 1851 til Landboforeningerne, sine Medlemmer og
Andre en Anmodning om at give det Meddelelser om større
og mindre Vandingsanlæg, udførte i de forskellige Egne: An-
lægenes Omfang, de anvendte Arbejdsmetoder, Bekostningen,
det deraf vundne Udbytte m. v., og Selskabet vilde saa lade
dem offentliggøre til Vejledning for de Landmænd, der ag-
tede at foretage kunstig eller naturlig Bevanding. Dette fandt
ogsaa Sted, men da Indberetningerne ikke var saa fyldestgørende,
som Selskabet kunde ønske det, bevægede det Landmaaler
Erh. Moller-Holst til i Efteraaret 1852 at berejse en Del af
Landet og give Selskabet Meddelelse om Resultatet af Under-
søgelserne. Han indsendte dels en meget detailleret Beretning,
dels en almindelig Oversigt, af hvilke det fremgik, at der var
iværksat en Mængde Engvandingsforetagender baade paa større
Ejendomme og Bøndergaarde, færre dog paa Øerne end i Jyl-
land, hvor betydelige Strækninger var forvandlede fra Lyng-
hede til Eng. Aaret efter udgav Selskabet et Skrift af Møller-
Holst: »Bemærkninger om Engvanding«. Endelig kan det nævnes,
at Selskabet i tvende Indstillinger af 1852 og 1857 henledte
Indenrigsministeriets Opmærksomhed paa det ønskelige i, at
den bestaaende Lovgivning om Vands Benyttelse i landøkono-
misk Øjemed blev underkastet tidssvarende Forandringer. Dette
gav Stødet til Lov af 17. Januar 1859, som aabnede Adgang
til at faa fjærnet de Hindringer, som Andres Rettigheder over