Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ENGKULTUR OG DRÆNING
325
sten, men da Tesdorpf i 1860 havde fuldført Dræningen paa
sine Gaarde, maatte Selskabet antage nye Læresteder: Gammel-
gaard paa Als, Kidinge ved Graasten, Orebygaard, Vosnæs-
gaard, Lyngballegaard, Marienborg, Saltø, Frij sendal, Ødegaard
m. fl. I 1871 mente Selskabet, at Uddannelsen ikke længere
tiltrængtes; det drænede Areal var i dette Aar vokset til ca.
363.500 Tdr. Ld., 5 Aar senere til ca. 645.000 Tdr., og nu var
der tilstrækkeligt af øvede Folk til Arbejdet.
Ogsaa paa andre Maader virkede Selskabet for Dræningens
Udbredelse. Det hjalp enkelte Proprietærer, der gærne vilde
fremstille Drænrør paa deres Teglværker, med Anskaffelsen af
Maskiner hertil, og det understøttede forskellige Parcellister,
Husmænd og Skolelærere til Drænanlæg. Aar 1857 henvendte
Landboforeningen for den nordøstlige Del af Randers Amt sig
til Selskabet om Vejledning for de Medlemmer i Foreningens
Virkekreds, som ønskede at dræne, og paa Selskabets Bekost-
ning bistod Landinspektør C. Krarup dem, Aaret efter rejste
paa dets Foranledning Forvalter II. Romer til Bornholm for
at hjælpe de Landmænd, der ønskede Vejledning i Dræning,
i »Tidsskrift for Landøkonomi« lod det offentliggøre en Mængde
Meddelelser om de her i Landet foretagne Arbejder samt om
nogle i Skotland og Nordtyskland udførte Anlæg (i Aargangen
1850—63 ikke mindre end 40 Artikler og Meddelelser), og i
1865 udsendte det forskellige Spørgsmaal vedrørende Drænings-
væsenet til en Del større Landmænd og nogle Teknikere. Af de
indkomne Svar blev 27 offentliggjorde i et Skrift paa 185 Sider
under Titel »Meddelelser om Draining«, som sendtes til Sel-
skabets Medlemmer, Landboforeningerne og andre. Da det frem-
gik af Svarene, at Dræningen undertiden var udført planløst
og ufuldkomment, udsatte Selskabet i 1867 den tidligere om-
talte Prisopgave vedrørende Dræning, der fremkaldte Hanne-
manns udmærkede Besvarelse.
I Frankrig og særlig i England havde Staten givet Land-
mændene store direkte Laan til Dræning. I det sidste Land
var Korntolden ophævet 1849, de vanskelige sociale Forhold
og Farmernes Modløshed nødvendiggjorde særlige Anstrængelser
fra det offentliges Side for at forøge Jordens Produktion, og