Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

agrikulturkemisk virksomhed Idet 19. Aarhundredes første Tredjedel vaktes ved forskel- lige Videnskabsmænds Forskninger Interessen for Kemiens Betydning for Landbruget i Almindelighed og for Planteavlen i Særdeleshed. Det er omtalt (S. 265—66), at Landhushold- ningsselskabet i Begyndelsen af 1820 erne formaaede I løfcssoi Zeise til at holde Forelæsninger over den tekniske Kemi med Hensyn til Næringsvejene, nedenfor vil det under Afsnittet om Mælkeribruget blive berørt, at Selskabet i 30’erne med- virkede til, at Tilvirkningen af Ost paa Hofmansgave og Knab- strup blev gjort til Genstand for kemiske Undersøgelser, og i Aarene omkring 1840 afholdt med Understøttelse fra Selskabet polyteknisk Kandidat V. Rothe paa Borchs Kollegium i Køben- havn Kursus i Kemi nærmest med Hensyn til dens Anvendelse paa Læren om Agerjordens Bestanddele. Der var dog endnu paa denne Tid saare ringe Interesse indenfor Landbruget i Almindelighed for enhver Lære af videnskabelig Natur, og kun faa Kemikere havde sat sig til Maal at studere Kemien i dens Anvendelse paa Landbruget. Det store Omslag fandt først Sted, da den af Thaer docerede Humusteori blev omstødt af Liebig, der lærte, at de Stoffer, Planterne optog af Jorden, maatte tilbagegives den med Gødningen (Erstatningslæren). Der fandtes efter hans Mening ikke berigende, men kun tærende Planter, medens Boussingault omtrent samtidig hævdede, at der var Planter, som evnede at nyttiggøre det frie Luftkvælstof, dog maatte de i Jorden værende Kvælstofforbindelser omdannes til Salpetersyre for at kunne udnyttes som Plantenæring. Som alle véd, var Datidens Teorier behæftede med forskellige