Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
340 AGRIKULTURKEMISK VIRKSOMHED
som offentliggjordes. I Aaret 1857 oprettedes vort første pri-
vate kemiske Laboratorium Groth & Ørsteds, der 1867 fik
Navnet V. Steins Laboratorium, og paa Decembermødet i 1858
vedtog Selskabet fremtidig at yde »Bidrag til chemiske Ana-
lyser tildeels for Selskabets Medlemmer«. Disse fik Halvdelen
af deres Udgifter til Analyserne dækket af Selskabet, og paa
dettes Opfordring offentliggjorde det nævnte Laboratorium en
Fortegnelse over de Analyser, det foretog, og de Priser, til
hvilke de blev udførte. Paa Decembermødet havde Professor
Jørgensen motiveret Forslaget om at yde Tilskud med, at den
stedse tiltagende Anvendelse af forskellige kunstige Gødnings-
midler gjorde det meget ønskeligt for Landmændene at kende
disses Bestanddele og deres sande Brugsværdi. Selv lod Sel-
skabet foretage ikke faa Analyser for at tilvejebringe en Slags
Kontrol med Fabrikanter og Handlende, og der er ingen Tvivl
om, at det derved gjorde betydelig Gavn, det styrkede Til-
liden til de gode Fabrikanter og fortrængte de daarlige. Ledet
af Selskabets Eksempel lod efterhaanden en Del Landbofor-
eninger foretage Analyser, mere og mere fik Landmændene
Øjet op for, at Udgiften til Gødnings- og Foderanalyser betalte
sig, og der fremstod nu Kemikere af prøvet Dygtighed, til hvilke
Landmændene med Tryghed kunde henvende sig. Paa De-
cembermødet 1871 vedtoges det, at Selskabet skulde ophøre
med at yde Bidrag til de Analyser, Medlemmerne lod fore-
tage.
Endelig kan det nævnes, at 1859 bevægede Selskabet den
ansete Købmand, Grosserer Broberg til at indforskrive en Lad-
ning »peruviansk Guano«, for hvis Ægthed der kunde haves
Sikkerhed. Selskabet underrettede Landboforeningerne herom og
anmodede dem om at modtage Bestillinger indenfor deres Kreds.
Saadanne, paa ialt 125.000 Pd., indløb fra 13 Landboforeninger
og nogle Godsejere, og Selskabet uddelte selv enten gratis eller
til nedsat Pris nogle Partier. Af det lille Køb sluttede Selska-
bet, at Trangen til ved dets Mellemkomst at blive forsynet
med ægte Guano ikke var stor blandt Landmændene, hvorfor
det ikke gentog Forsøget.