Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

344 METEOROLOGISKE UNDERSØGELSER bestyrer —, og ham var det, der til 1867 (da J. C. la Cour over- tog Hvervet) udarbejdede de saavel i videnskabelig som prak- tisk Henseende værdifulde Aarsberetninger; stadigt syslede han med en Forbedring af Instrumenterne og konstruerede bl. a. en Regnmaaler, der var nøjagtigere og billigere end den gamle, og da Tidens Fylde var inde udarbejdede han den Indstilling til Rigsdagen, som førte til Oprettelsen af det meteorologiske Institut. Han modtog men afslog et Tilbud om at blive dettes Bestyrer. At Selskabet i høj Grad paaskønnede den af Fjord ud- foldede Virksomhed fremgik af følgende Skrivelse, det alt i Juli Maaned 1861 sendte ham: »I taknemlig Erkendelse af den velvillige Bistand, De yder Landhusholdningsselskabet til Fremme af dets Formaal, har Selskabet i Medfør af dets Love § 10 enstemmig optaget Dem til ordentlig Medlem uden at erlægge noget Bidrag til dets Kasse og med Ret til i dets Møder at afgive Stemme. I det man har den Fornøjelse at under- rette Dem herom, tilstiller man Dem det for Dem udfærdi- gede Diplom og Selskabets Love samt nogle nyere Skrifter, udgivne paa dets Bekostning eller med dets Understøttelse«. Selskabet havde efterhaanden tilvejebragt et Grundlag for en dansk Landbrugs-Meteorologi ved at fremskaffe Materiale til Bedømmelse af de forskellige Landsdeles klimatiske For- hold, og det kunde i 1866 med Føje udtale, at dets Undersø- gelser »ikke have været uden praktisk Udbytte for vore For- hold. De have viist, at der efter al Sandsynlighed er en saa betydelig Forskjel paa Sommervarmen i Jylland og paa Sjæl- land, at den maa have Indflydelse paa Væxtforholdene og alt- saa paa Jordens Værdi, og at der tilmed kan være mærkelige Forskjelligheder i Middagsvarmen og i Nattens Kjølighed paa Steder, der ligge hinanden nær; derimod synes Stedets Be- liggenhed kun at udøve en. forsvindende Indflydelse paa Regn- mængden«. Efter det Opsving, Meteorologien havde taget siden 1860 i Forbindelse med stigende Fordringer til Iagttagelses- nettets Udvidelse og fuldstændigere Observationer, blev det imidlertid Selskabet umuligt med de til dets Raadighed staaende Midler at give dets Undersøgelser en tilsvarende Udvidelse. Navnlig efter Aarhundredets Midte var der i ikke faa Lande