Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

UDDANNELSE AF LANDVÆSENSLÆRLINGE Den Oplæring af unge Bøndersønner, der begyndte i Aaret 1820 (jvfr. S. 250 og følg.), blev fortsat og udvidet efter 1828. Da der var gaaet 15 Aar, siden Foranstaltningen blev be- gyndt, forhandlede Selskabet med alle Husbonderne om, hvilke yderligere Forholdsregler der burde træffes, men man kom til det Resultat, at Foranstaltningen virkede saa godt, at der ikke burde foretages Forandringer i den. Endvidere indhentede Sel- skabet Oplysning om, hvorledes Lærlingene efter endt Uddan- nelse var blevne anbragte, og det viste sig, 1) at omtrent Halv- delen var bosatte som Gaardmænd og 3 som Husmænd; de hørte gennemgaaende til »Egnens vindskibeligste Bønder« og var Foregangsmænd m. H. t. Jordens Behandling, bedre Sæd- skifter, Mergelens rigtige Benyttelse, Brugen af arbejdsbespa- rende Redskaber, skadeligt Vands Afledning, Markfredens Op- retholdelse og Kreaturernes bedre Røgt; 2) omtrent den anden Halvdel var i andres Tjeneste som Avlsbestyrere, Ladefogder eller Avlskarle, og de havde i Almindelighed erhvervet sig deres Foresattes fulde Tilfredshed; 3) et Par havde nedsat sig som Landsbysmede eller Hjulmænd, og et Par var gaaet over i andre Stillinger. I Aaret 1836 blev det bestemt, at Lærlingene skulde føre Dagbøger for at skærpe deres Opmærksomhed og lære dem at føre deres Indtryk i Pennen. Bøgerne, som indsendtes til Sel- skabet, vidnede i det hele om, at Lærlingene med Iver og In- teresse fulgte Bedriften baade i dens Helhed og Enkeltheder, og undertiden lod Selskabet Udtog af Dagbøgerne, særlig fra de bondefødte Lærlinge, offentliggøre — Selskabet var nemlig