Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDGIVELSE OG UDDELING AF BØGER M. M.
381
Interessen atter. I 50’erne og 60’erne var dog de til Selskabet
fra Laanebogsamlinger indkomne Andragender betydelig færre
end i de 2 foregaaende Tiaar. I Tiden fra 1829 til Udgangen
af 1868 understøttede Selskabet i alt lidt over 800 Laanebog-
samlinger, af hvilke 4 fandtes paa Færøerne, 8 paa Island og 53
i Slesvig, medens af Resten lidt over Halvdelen hørte hjemme
i Jylland.
Hvor mange Bøger Selskabet spredte trindt om i Landet
kan ikke opgives, men sikkert er det, at det beløb sig til mange
Tusinde — en Opgørelse for Aarene 1864—68 viser, at alene i
dette Femaar uddelte Selskabet, heri indbefattet hvad det sendte
sine Medlemmer, omtrent 21.500 Eksemplarer —, ej heller kan
det angives, hvad Foranstaltningen kostede, da Udgifterne til
Udgivelse og Uddeling af Skrifter er slaaede sammen, men an-
tagelig har den i de Aar, den var størst, medført en aarlig Ud-
gift af 3—4000 Kr., en den Gang betydelig Sum. I en lang Aar-
række bortgav Selskabet foruden landøkonomiske Bøger tillige
historiske, opbyggelige, nu og da ogsaa underholdende Skrifter,
og sin Sædvane tro indhentede det af og til Oplysninger om,
hvorledes Foranstaltningen virkede og hvilke Bøger der var
mest søgte. Vel var Svarene afvigende, men i det hele og store
gik de ud paa, at ældre Folk mest efterspurgte religiøse Skrifter,
landøkonomiske og historiske var stadigt søgte, men hvor Be-
boerne stod paa et lavere Dannelsestrin end det sædvanlige,
var rene Morskabsbøger de mest yndede. I de senere Aar, da
Udgivelsen af landøkonomiske og naturvidenskabelige Skrifter
tog Opsving, holdt Selskabet sig fortrinsvis til Uddeling af
saadanne.
Om Laanebogsamlingernes Nytte modtog Selskabet mang-
foldige Indberetninger, der var meget gunstige. Selvfølgelig var
der mange Egne, der ikke lod høre fra sig, fordi de ikke ejede
nogen Bogsamling, og det er vel ikke usandsynligt, at mange
af Meddelerne har været tilbøjelig til at male med varme Far-
ver, naar de var Sjælen i Foretagendet. Alligevel tør man gaa
ud fra, at i det store og hele var Laanebogsamlingernes Nytte
betydelig, thi herom foreligger der talrige ædruelige Udtalelser.
Ofte hed det i Indberetningerne, at Husfaderen eller en anden
Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 25