Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
UDGIVELSE OG UDDELING AF BØGER M. M. 381 Interessen atter. I 50’erne og 60’erne var dog de til Selskabet fra Laanebogsamlinger indkomne Andragender betydelig færre end i de 2 foregaaende Tiaar. I Tiden fra 1829 til Udgangen af 1868 understøttede Selskabet i alt lidt over 800 Laanebog- samlinger, af hvilke 4 fandtes paa Færøerne, 8 paa Island og 53 i Slesvig, medens af Resten lidt over Halvdelen hørte hjemme i Jylland. Hvor mange Bøger Selskabet spredte trindt om i Landet kan ikke opgives, men sikkert er det, at det beløb sig til mange Tusinde — en Opgørelse for Aarene 1864—68 viser, at alene i dette Femaar uddelte Selskabet, heri indbefattet hvad det sendte sine Medlemmer, omtrent 21.500 Eksemplarer —, ej heller kan det angives, hvad Foranstaltningen kostede, da Udgifterne til Udgivelse og Uddeling af Skrifter er slaaede sammen, men an- tagelig har den i de Aar, den var størst, medført en aarlig Ud- gift af 3—4000 Kr., en den Gang betydelig Sum. I en lang Aar- række bortgav Selskabet foruden landøkonomiske Bøger tillige historiske, opbyggelige, nu og da ogsaa underholdende Skrifter, og sin Sædvane tro indhentede det af og til Oplysninger om, hvorledes Foranstaltningen virkede og hvilke Bøger der var mest søgte. Vel var Svarene afvigende, men i det hele og store gik de ud paa, at ældre Folk mest efterspurgte religiøse Skrifter, landøkonomiske og historiske var stadigt søgte, men hvor Be- boerne stod paa et lavere Dannelsestrin end det sædvanlige, var rene Morskabsbøger de mest yndede. I de senere Aar, da Udgivelsen af landøkonomiske og naturvidenskabelige Skrifter tog Opsving, holdt Selskabet sig fortrinsvis til Uddeling af saadanne. Om Laanebogsamlingernes Nytte modtog Selskabet mang- foldige Indberetninger, der var meget gunstige. Selvfølgelig var der mange Egne, der ikke lod høre fra sig, fordi de ikke ejede nogen Bogsamling, og det er vel ikke usandsynligt, at mange af Meddelerne har været tilbøjelig til at male med varme Far- ver, naar de var Sjælen i Foretagendet. Alligevel tør man gaa ud fra, at i det store og hele var Laanebogsamlingernes Nytte betydelig, thi herom foreligger der talrige ædruelige Udtalelser. Ofte hed det i Indberetningerne, at Husfaderen eller en anden Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 25