Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

LANDBRUGSSKOLER 393 Skolen ophørte allerede i 1848, da Hanssen maatte give op, og Ejendommen blev stillet til Tvangssalg. Var de 2 sidste Skolers Levetid end kort, havde dog de Kra- rup’ske Skoler vist, at Landbrugsskoler kunde trives herhjemme, og der blev efterhaanden oprettet flere. I Aaret 1845 begyndte den fortræffelige Skole paa Hofmansgave, 1849 aabnede Direk- tionen for det Classenske Fideikommis atter Agerbrugsskolen paa Næsgaard (jvnfr. S. 195—96) og samme Aar blev der ind- rettet et landøkonomisk Kursus ved den polytekniske Lære- anstalt i København (jvnfr. S. 276); det teoretiske Landvæsens- institut i Odense traadte i Virksomhed 1855 og Lumby Land- boskole ved Beidringe 1859 — disse 2 Skoler var de første, som kun gav teoretisk Undervisning —, 1865 oprettedes Sø- gaard Landbrugsskole ved Vamdrup og 1867 Landboskolen i Nærum, der allerede det følgende Aar flyttedes til Lyngby. Endelig havde Landbohøjskolen aabnet sine Høresale i August 1858. Selvfølgelig kunde Selskabet ikke yde alle disse Skoler Pengebidrag — Instituttet i Odense modtog dog i nogle Aar først 100 Rdlr., senere 200, aarlig —, men Selskabet skænkede vistnok de fleste af dem Bøger og Redskaber. Saaledes mod- tog Landbohøj skolen, paa Henstilling af B. S. Jørgensen, kort efter sin Oprettelse Selskabets Modelsamling, og 1859 androg Højskolens Direktør, Lægen og Politikeren C. E. Fenger, om, at Selskabet vilde skænke en Boggave til Skolens Bibliotek, thi dette var saa godt som blottet for landøkonomiske Skrifter, og da Højskolen kun raadede over faa Midler, vilde der gaa lang Tid, før et Bibliotek af en til Skolens Betydning passende Størrelse kunde faas. Selskabet tillod nu Højskolen at udtage et Eksemplar af de ældre og nyere Skrifter, det ejede, og som maatte antages at kunne stifte mere Nytte paa Landbohøj- skolen end i Selskabets Bibliotek. ProfessorBendzforetog paa Høj- skolens Vegne Valget af Bøger, og der blev udtaget 463 Bind, som 1861 overgik til Skolen. — En ret væsentlig Indflydelse paa Landbostandens faglige Uddannelse fik endvidere de Folkehøjskoler, der blev oprettede omkring Aarhundredets Midte, thi i Begyndelsen underviste de ogsaa i forskellige Landbrugsfag. En Del af dem modtog fra