Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LANDBOFORENINGERNE
OG LANDMANDSFORSAMLINGERNE
Det er omtalt, at Landhusholdningsselskabet i det 19. Aar-
hundredes første Tiaar fik gode Medhjælpere i de økono-
miske Selskaber, som oprettedes paa forskellige Egne og med
hvilke det traadte i Forbindelse (jvnfr. S. 203—05). Som Land-
husholdningsselskabet havde de fleste af disse Foreninger et patri-
otisk Præg, deres Medlemmer var fortrinsvis større Landejen-
domsbesiddere, Embedsmænd, Industriens og Handelens Folk,
hvorimod forholdsvis faa Bønder sluttede sig til dem, og de
var, som det blev sagt, »besat af Almenvellets Dæmon«, idet
de virkede for Landbrug, Industri, Haandværk, Havedyrk-
ning og Handel, for Oplysning, Sædelighed, Vindskibelighed
og Husflid. Baarne oppe som de var af de forskellige Egnes
ledende Mænd og uden kraftig Rod i Befolkningen havde de
vanskelig ved at klare sig under de onde Tider i Tyverne, det
fremspirende Foreningsliv fik et Knæk under Landbrugskrisen,
og de fleste Foreninger led Straadød. I Trediverne gik det
om end saare langsomt atter lidt fremad, og nye Landbofor-
eninger, vistnok 6, blev oprettede, som satte sig i Forbindelse
med Landhusholdningsselskabet. Saaledes sendte det i 1833
stiftede »Sorø Amts landøkonomiske Selskab« Landhushold-
ningsselskabet en Skrivelse, i hvilken det anmodede om for
Sorø Amts Vedkommende at maatte blive betragtet som en
Filial af Landhusholdningsselskabet, og Skrivelsen sluttede med
følgende Ord: »Maatte det høie Kongelige Landhusholdnings-
selskab finde en kraftig Støtte i mange Amtsselskaber, og maatte
deres Virksomhed i mindre Kredse, under Forsynets Velsig-