Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
LANDBOFOREN. OG LANDMANDSFORS.
bringe dette Anliggende paa Bane, ved at anmode nogle af de
os bekiendte Landmænd i Amtet at sammentræde for at stifte
et saadant landøkonomisk Samfund.
Vinder denne Opfordring de ærede Herrers Bifald, saa ud-
beder Landhuusholdningsselskabet sig meddelt Resultatet af deres
Beslutning i saa Henseende.
Unsgaard. Collin. Ørsted.
De 5 Mænd tog sig af Sagen og indbød til et Møde i Aarhus,
paa hvilket »Aarhus Amts økonomiske Selskab« blev stiftet.
Man sigei: en Sygdom springer paa, men krybei af, og først
ind i Fyrrerne havde den dødlignende Udmattelse efter Land-
brugskrisen fortaget sig saa meget, at et fornyet Liv begyndte
at røre sig paa de forskellige Omraader, hvad der bl. a. viste
sig i Oprettelsen af Landboforeninger. Der blev i dette Tiaar
stiftet vistnok 19, i det følgende Tiaar (vistnok) 15*) og i 60-
erne 26. I den første Tid søgte de ved Siden af Landbrugs-
anliggender vedblivende at fremme andre Forhold, men efter-
haanden lagde de stærkere Vægt paa de første og udskød
de sidste. Bønderne meldte sig i stigende Grad ind i Forenin-
gerne, det blev efterhaanden Landbefolkningen, som kom til
at bære dem frem, Grundlaget for dem blev ikke længer patri-
otiske og filantropiske Foretagender, men Selvhjælp i Ord og
Handling, og deres ledende Folk blev særlig Mænd fra det
større Landbrug**). I Modsætning til hvad Tilfældet var i
Tyskland, Frankrig og mange andre Stater, udviklede vore
Landboforeninger sig frit, uden Indgriben eller Paavirkning fra
Statens Side.
Saa godt som alle Landboforeninger fik i Trediverne og
Fyrrerne Hjælp fra Landhusholdningsselskabet dels som direkte
Pengetilskud ved Oprettelsen, til Præmiepløjninger, Afholdelse
af Dyrskuer, enkelte til Indkøb af fortrinlige Dyr, dels som
Gaver af Bøger og nyere Agerdyrkningsredskaber. Pcngetil-
*) I 1854 meddelte Landhusholdningsselskabet, at det »for Øjeblikket« kendte
omtr. 30 Landboforeninger, hvoraf 15 i Jylland, 6 paa Sjælland, 3 paa Fyn, 2 i
Maribo Amt, 3 i Hertugdømmet Slesvig og H 2 paa Bornholm.
**) Dette Forhold ændredes længere ned i Tiden; omkring Aar 1900 sad
Bondelandbruget og det større Landbrug hvert inde med omtrent Halvdelen af
Foreningernes Formandspladser, medens nu (1921) henved de to Tredjedele af
disse beklædes af Gaardejere og lign.