Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
398 LANDBOFOREN. OG LANDMANDSFORS. bringe dette Anliggende paa Bane, ved at anmode nogle af de os bekiendte Landmænd i Amtet at sammentræde for at stifte et saadant landøkonomisk Samfund. Vinder denne Opfordring de ærede Herrers Bifald, saa ud- beder Landhuusholdningsselskabet sig meddelt Resultatet af deres Beslutning i saa Henseende. Unsgaard. Collin. Ørsted. De 5 Mænd tog sig af Sagen og indbød til et Møde i Aarhus, paa hvilket »Aarhus Amts økonomiske Selskab« blev stiftet. Man sigei: en Sygdom springer paa, men krybei af, og først ind i Fyrrerne havde den dødlignende Udmattelse efter Land- brugskrisen fortaget sig saa meget, at et fornyet Liv begyndte at røre sig paa de forskellige Omraader, hvad der bl. a. viste sig i Oprettelsen af Landboforeninger. Der blev i dette Tiaar stiftet vistnok 19, i det følgende Tiaar (vistnok) 15*) og i 60- erne 26. I den første Tid søgte de ved Siden af Landbrugs- anliggender vedblivende at fremme andre Forhold, men efter- haanden lagde de stærkere Vægt paa de første og udskød de sidste. Bønderne meldte sig i stigende Grad ind i Forenin- gerne, det blev efterhaanden Landbefolkningen, som kom til at bære dem frem, Grundlaget for dem blev ikke længer patri- otiske og filantropiske Foretagender, men Selvhjælp i Ord og Handling, og deres ledende Folk blev særlig Mænd fra det større Landbrug**). I Modsætning til hvad Tilfældet var i Tyskland, Frankrig og mange andre Stater, udviklede vore Landboforeninger sig frit, uden Indgriben eller Paavirkning fra Statens Side. Saa godt som alle Landboforeninger fik i Trediverne og Fyrrerne Hjælp fra Landhusholdningsselskabet dels som direkte Pengetilskud ved Oprettelsen, til Præmiepløjninger, Afholdelse af Dyrskuer, enkelte til Indkøb af fortrinlige Dyr, dels som Gaver af Bøger og nyere Agerdyrkningsredskaber. Pcngetil- *) I 1854 meddelte Landhusholdningsselskabet, at det »for Øjeblikket« kendte omtr. 30 Landboforeninger, hvoraf 15 i Jylland, 6 paa Sjælland, 3 paa Fyn, 2 i Maribo Amt, 3 i Hertugdømmet Slesvig og H 2 paa Bornholm. **) Dette Forhold ændredes længere ned i Tiden; omkring Aar 1900 sad Bondelandbruget og det større Landbrug hvert inde med omtrent Halvdelen af Foreningernes Formandspladser, medens nu (1921) henved de to Tredjedele af disse beklædes af Gaardejere og lign.