Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

400 LANDBOFOREN. OG LANDMANDSFORS.____________ saaledes paa Foranledning af Landhusholdningsselskabet af Medlem af dets første Agerdyrkningskommission og Forstan- der for Skolen paa Haraldslund N. B. C. Krarup, som fattede Planen til at overføre dem paa dansk Grund. Herom henvendte han sig til Randers Amts Husholdningsselskab, og dette ind- bød til Afholdelsen af den første danske Landmandsforsamling i Randers 1845, der fulgtes af Forsamlinger i Odense 1846, Aarhus 1847, København 1852, Flensborg 1854, Aalborg 1856, Haderslev 1859, Horsens 1861, Odense 1863, Aarhus 1866 osv. Landhusholdningsselskabet ydede dem nogle Gange direkte Tilskud eller laante deres Komitéer Penge til at afholde Ud- gifter, som paaløb før Indtægterne indkom, og undertiden op- bevarede det Restbeholdningen fra det ene Møde til det næste. Enkelte Gange fremstillede det nye Agerdyrkningsredskaber paa de med Forsamlingerne forbundne »Bazarer« og anskaffede en Del af deres Beretninger til Uddeling. Med Selskabets Del- tagelse i Forberedelserne til Landmandsforsamlingerne forhol- der det sig saaledes: Paa de 3 tidligst afholdte Forsamlinger valgtes Præsident, Vicepræsident og Sekretær for den kommende Landmandsfor- samling, Stedet for denne bestemtes og derefter valgtes 2 i den udpegede By eller dens Omegn boende Mænd, som i For- ening med Præsidenten skulde forberede det næste Møde. Tre- aarskrigen medførte, at den til 1848 fastsatte Landmandsfor- samling maatte opgives, og da den for denne valgte Præsident, Etatsraad Neergaard til Gunderslevholm, døde 1850, var fak- tisk Sammenhængen mellem Forsamlingerne brudt. Landhus- holdningsselskabet maatte tage Sagen i sin Haand, og det ned- satte et Udvalg, der indbød til en Landmandsforsamling i Kø- benhavn 1852. Paa denne og de følgende Forsamlinger valgtes atter Komiteer til at forberede de næste Møder, men der blev paa Mødet i Haderslev 1859 udtalt Ønsket om, at Landhus- holdningsselskabet fremtidig skulde overtage Ledelsen af For- samlingerne, og Aaret efter rettede en Del Landboforeninger en Fælleshenvendelse herom til Selskabet. Dette svarede, at det maaske ikke vilde unddrage sig dette Hverv, men at det vilde