Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

TILBAGEBLIK Den ovenstaaende Fremstilling af Landhusholdningsselska- bets Historie i de første Hundrede Aar af dets Bestaaen viser, at dets Ledelse, Formaal, Organisation og Virksomhed grad- vis undergik ret betydelige Forandringer. Selskabet blev stiftet paa en Tid, da Fysiokratismens stærke Fremhævelse af Land- brugets Betydning og dets elendige Forhold fremkaldte hos de dannede Klasser en hidtil ukendt Interesse for alle Land- bospørgsmaal og et levende Ønske om at faa Aarhundreders Misforhold fjærnede. Fremskridtsmændenes Bestræbelser herfor mødtes imidlertid ikke med tilsvarende Bestræbelser fra den store Landbobefolkning, thi den var for uvidende og under- trykt til selv at tage Haand i Hanke med. De Mænd, som op- rettede Selskabet, tilhørte ikke Landbostanden men de andre Erhverv, fra hvilke Selskabets Præsidenter og Sekretærer hen- tedes, ligesom langt de fleste af dets Medlemmer hørte hjemme i Hovedstaden. Dette Forhold medførte, at Selskabet til at begynde med kunde samle Medlemmerne til ugentlige Møder i Vinterhalvaaret og Fjerdingsaarsmøder til Afgørelse af vigtige Sager; længe varede det imidlertid ikke, før de første afløstes af maanedlige Møder, men senere bortfaldt ogsaa disse og er- stattedes indtil 1872, da nye Love traadte i Kraft, af 2 Halv- aarsmøder (Generalforsamlinger). Var det end fornemlig Interessen for Landbruget, som var den egentlige Drivfjeder ved Oprettelsen af Selskabet, havde dette tillige til Formaal at virke for de øvrige Næringsveje, dog tillagde det fra første Færd af Landbrugets Ophjælpning en overvejende Betydning, og som Aarene gik blev dette i stedse højere Grad Tilfældet samtidig med, at Virksomheden for de andre Erhverv gradvis aftog, indtil det i de fra den