Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

TILBAGEBLIK 411 landbopolitiske Spørgsmaal, som maatte afgøres ad Lovgivnings- vejen, uagtet det undertiden blev opfordret hertil. Altid hæv- dede det, at det skulde holde sig neutralt i politisk Henseende, men vilde det blande sig i de nævnte Spørgsmaal, vilde det næppe kunne undgaa at blive inddraget i Parti- eller Stands- politiken. Selvfølgelig er dette ikke ensbetydende med, at det aldrig beskæftigede sig med Lovgivningsarbejder, der angik faglige Spørgsmaal som f. Eks. Markfred, Vandafledning og Midler til Fremme af Husdyrbruget, thi nogle Gange tog det selv Initiativet til Lovforslag herom eller anmodedes af Re- geringen om at udtale sig vedrørende saadanne. Til Midten af forrige Aarhundrede havde Reglen været den, at Selskabets Præsidenter valgtes blandt dets i København bosatte Medlemmer. Da dets Virksomhed omfattede hele Lan- det, var det imidlertid af stor Vigtighed for det at kende For- holdene i de enkelte Egne, og om disse søgte det derfor stadigt Oplysninger ikke blot hos Agerdyrkningskommissionerne, men ogsaa lios mange Landmænd, hvis Erklæringer det indhentede, og hos Landboforeningerne, da disse fremstod. Altid var det en redebon og velvillig Bistand, Selskabet mødte hos Land- mændene, ikke blot naar det spurgte dem, men ogsaa naar det anmodede dem om at udføre et eller andet Hverv til F.remme af dets Formaal. I en Aarrække var Selskabets fleste Medlemmer bosatte i Hovedstaden, men hvor længe dette Forhold varede, kan ikke bestemt angives, da Medlemslisterne ikke bringer nøjagtig Besked herom. Det holdt sig imidlertid et godt Stykke ind i det 19. Aarhundrede, indtil andre Interesser — Litteratur, Kunst, Teater — beslaglagde Sindene i København, og Med- lemslisten mere og mere blev rekruteret af Landmænd. Naturlig opstod derfor Ønsket om, at en Landmand skulde have Sæde i Præsidiet, men dette Ønske blev først opfyldt 1848 med Neer- gaards Valg, og 1855 valgtes endvidere en Landøkonom, B. S. Jørgensen, ind i Præsidiet. Under Landbrugskrisen og i de trælse Aar efter denne var Medlemsantallet aftaget stærkt, og først fra 1859 voksede det atter ved Indmeldelse af Landmænd fra alle Landets Egne, og nu fordrede de at besætte 2 af Plad-