Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS STIFTELSE
25
Skole og ti Aar senere udnævnt til »Professor designatus« ved
Universitetet. Men da han var den femte i Rækken af »udsete«
Professorer, benyttede han Ventetiden til et syvaarigt Studie-
ophold i Udlandet. Han hjemkaldtes 1759 og udnævntes til
Professor i Lovkyndighed, en Stilling han beklædte i omtrent
30 Aar. 1765 blev han Kommitteret i Rentekamret og 1774
Konferensraad. Han var en kundskabsrig og frisindet Mand,
en selvstændig og skarp Tænker, der soin folkeretlig Forfatter
fik et evropæisk Navn; de to Sætninger, han først af alle har
begrundet, at nevtralt Skib dækker fjendtligt Gods, og at
nevtralt Gods er frit paa fjendtligt Skib, blev i 1856 positiv
Folkeret. *)
I Aaret 1761 sendte J. H. E. Bernstorff Hübner til London
for at bistaa vor Gesandt ved Forhandlingerne om de nevtrale
Staters Rettigheder under den Søkrig, Bretland førte med Fran-
krig og Spanien. Hans Interesse vaktes for de i Dublin og London
nylig stiftede patriotiske Selskaber, og i en Tale, han senere, i
1774, holdt i Landhusholdningsselskabet, udtalte han, »at efter
mit Forslag« blev jeg beordret »fra Themsens Bredder, hvor jeg
allerede var indlemmet i det der værende talrige Selskab af
dette Slags, fra Tid til anden at indberette sammes Forfatning,
Handlingsmaade og Forretninger«. Fra 1761 til sin Hjemkaldelse
1764 sendte han flere Indberetninger ikke blot om Selskabet,
men ogsaa om Anlæg af Landeveje, Kvægsyge, Vakcination,.
Havebrug m. m. Hans Meddelelser om Selskabet i London,
society of arts, er meget udførlige. **) Dette Selskab, hvis Ind-
retning senere delvist blev tagen til Mønster for Landhus-
holdningsselskabet, talte henimod 2000 Medlemmer, der i
Medlemsbidrag betalte 2 Guineer aarlig. Medlemssummen an-
vendtes bl. a. til Uddeling af Præmier og Belønninger, og Ar-
bejdet var fordelt mellem 8 Kommissioner: for Agerdyrkning,
Mekanik, Kemi, Manufakturer, de skønne Kunster, Handel,
Korrespondance og Regnskabsvæsenet. Kommissionernes Be-
*) En indgaaende Omtale af Hübners Virksomhed og Personlighed er given
i Professor Aage Friis’s Værk »Bernstorfferne og Danmark., IL B., S. 117—13&
(København 1919).
♦♦) Jvnfr. O. Vedels »Danske Samlinger«, IV. B.