Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS STIFTELSE
27
han foretog fra 6. Maj 1768 til 1. Januar 1769, udarbejdede
Hübner paany en Plan, i hvilken han selvfølgelig maatte tage
disse Ønsker med i Betragtning, medens han samtidig betonede,
at det vilde være en Hovedsag, at slige Foreninger stod ganske
frit, medens den kongelige Myndighed kun burde træde saa
lidt frem som mulig. Planen vandt Moltkes Bifald, og han sendte
den — tilligemed en Erklæring til Konsistorium om, at Hübner
skulde fritages for at holde Forelæsninger ved Universitetet —
til Underskrift af Kongen, som den Gang opholdt sig i Belgien.
Men nu afslog Kongen at støtte Sagen, og Afslaget begrundedes
ved, at der skulde spares, og at en Del af de Opgaver, som det
foreslaaede Selskab skulde optage, vilde blive varetaget af det
nylig oprettede General-Landvæsenskollegium. Afvisningen var
en bitter Overraskelse baade for Moltke og for Hübner, for
hvem Vejen nu var spærret til at udrette noget.
Tanken om at faa oprettet et patriotisk Selskab var imid-
lertid optaget fra anden Side, af Kaptain Christian Fred. Hirsch-
nack (f. 1732, f 1794). Denne var en Officerssøn, som selv slog
ind paa den militære Bane og blev udnævnt til Kaptain 1764.
I Konduitelisten hed det om ham: »ein Officier von guten Willen
im Dienst und ordentlichen Lebensarth; hat auch etwas ge-
lernt und ist zuverlässig«; efter Ansøgning afskedigedes han
1776 af Tjenesten paa Grund af »Gemytssvaghed«. Hirschnach
var en filantropisk sindet Mand, der havde stiftet en Sygekasse
i København og lagt Planen til et Selskab for de Fattiges Be-
spisning; af sin lille Formue oprettede han to Legater, af hvilke
det ene tildeltes Landhusholdningsselskabet.
I Efteraaret 1767 drøftede Hirschnach Planen om Oprettel-
sen af et Præmieselskab med Nordmanden Kommercesekretær
Magnus Theiste (f. 1725, d. 1791), og denne »førte straks —
som det meddeles i første Bind af Landhusholdningsselskabets
Skrifter — hans Tanker med Tillæg af sine egne og flere Venners
om dette i Pennen.« I Begyndelsen af det næste Aar udsendtes
derefter »Grund-Regler for det Danske patriotiske Præmie-
Selskab oprettet i Kjøbenhavn 1768« for at erfare, om der i
Publikum var Stemning for et saadant Selskab. Foruden hos
Hirschnach og Theiste havde Forslaget vundet Tilslutning