Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

LÅNDHUSHOLDNINGSSELSKABETS STIFTELSE 29 paa hans Udvikling, hvorefter han 1758 tog til Sorø som Hov- mester for en ung Adelsmand. Her kastede han sig under Vej- ledning af Professoren i Lovkyndighed og Politik, den fortræffe- lige Sneedorff, over økonomiske og politiske Studier, og 1761 var han saa heldig at-faa »en rar Vens Forskud«, det vil sige en gavmild Understøttelse af den bondefødte Storkøbmand N. Ryberg til en Rejse i Ind- og Udland. Martfelt undersøgte vore Heder, som man nys var begyndt at opdyrke med tyske Nybyggere, besøgte de vigtigste nørre- og sønderjyske Køb- stæder, hvorefter Rejsen gik over Holsten til Østfriesland, Hol- land, England, Irland og Frankrig for at afsluttes med et Op- hold paa de vestindiske Øer. Først efter syv Aars Fraværelse vendte han 1768 tilbage til Danmark. Han var den Gang 40 Aar gammel, altsaa i fuld Manddomskraft, rig paa Erfaring i mang- foldige praktiske Forhold og kendt med Verdenslitteraturens ypperste Skrifter paa Statsvidenskabernes Omraade, selv ladet med egne Meninger, ilter og rap til Pen og Handling — ret en Mand til at tage Virksomheden op, hvor noget nyt skulde skabes. Martfelts første Arbejde for Landhusholdningsselskabet var altsaa at skrive dets Love, eiter som det hed: »Plan og Ind- retning for Det Danske Land-Huusholdings Selskab, oprettet for at opmuntre ved Priser og Premier Landmanden, Konst- neren og Handelsmanden udi Hans Kongelige Majestæts samt- lige Riger og Lande«. Martfelts »Plan« adskilte sig baade i Omfang, Formaal og Form fra Hirschnach’s »Grundregler«. Disse udgjorde 50 Para- grafler paa 27 smaa Sider, medens »Planen« talte 309 Paragraffer paa 72 almindelige Sider. Sagen var den, at begge indeholdt ikke saa lidt, som ikke hører hjemme i Love, men Planen mest; den var i Virkeligheden, foruden at være Selskabets Grundlov, tillige et Indbydelsesskrift, beregnet for det store Publikum, og et Slags Forsvarsskrift mod de Indvendinger, der kunde tænkes rejste mod Selskabets Formaal og hele Indretning. At man imidlertid havde Øje for, at meget var medtaget, som ikke hørte hjemme i et Selskabs Love, fremgik af § 307, i hvilken det bl. a. hed: »Tilkommende Planer vil blive langt kortere end denne. Vi har troet at skylde Publikum en nogenlunde fuldstæn-