Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

40 SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 ___________ brugets praktiske Omraader, men han var ikke en Tilhænger af Forandringer i Bøndernes Stilling, altsaa ikke »Reformven« i dette Ords sædvanlige Betydning. Derimod kunde Selskabet vanskeligt finde en bedre Mand end Bernstorf! til Præsident- værdigheden. Han havde, i Forening med Brodersønnen A. P. Bernstorf!, i den første Landboreformperiode paa sit Gods iværksat den eneste til Bunden gennemførte Reform af Bøndernes Stilling, og der er ingen Tvivl om, hvor hans Sympathi var at finde med Hensyn til de Sider af Bondespørgsmaalet, til hvis Løs- ning Lovgivningsmagtens Indgriben var nødvendig. Johan Hartvig Ernst Bernstorfls Levnedsløb er saa ofte skil- dret, bl. a. i vore store Leksika, og tør antages at være saa al- mindelig kendt, at der her næppe er Anledning til at gøre nær- mere Rede for det. Det maa være tilstrækkeligt at genkalde i Erindringen, at han fødtes 1712 i en hannoveransk Adelsfamilie og ved sit Slægtskab med de to Brødre Piessen, som var Stats- ministre under Christian VI, 1732 kom til Danmark, hvor han blev benyttet som Udsending ved forskellige diplomatiske For- handlinger og 1744 blev vor Gesandt i Frankrig. 1751 blev han Medlem af Konseillet og Udenrigsminister og forestod under saare vanskelige Forhold med fremragende Dygtighed den udenrigske Styrelse. Han blev 1767, efter Afslutningen af den gottorpske Mageskiftetraktat, optaget i den danske Grevestand. Paa sit Gods nær København gennemførte han med Hjælp af sin Inspektør Torkel Baden ved Fællesskabets Ophævelse, Gaardenes Udflytning, Arvefæstes Indførelse og Hoveriets Af- løsning den Forbedring af sine Bønders Kaar, der blev et ly- sende Eksempel. Han styrtedes af Struensee i September 1770, forlod straks Danmark og opholdt sig mest paa sit Gods Wol- tersen og i Hamborg, hvor han døde 1772. Bernstorf! havde under sin diplomatiske Virksomhed i Ud- landet tilegnet sig Verdensmandens fine Væsen, men samtidig bevaret sin Karakter uplettet. Hans Hjerte slog varmt for Danmark, det var for ham »Fædrelandet«, og med fremragende Dygtighed og Omhu tog han sig af dets forskellige Nærings- grene, Videnskab og Litteratur. Et latinsk Ord siger, at vore