Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
41
ledige Timer forraader os, men Bernstorf! behøvede ikke at frygte,
at de skulde røbe noget ufordelagtigt om ham. Hans Sind var
aabent for Livets Skønhedsværdier, for Kunst og Musik, Digt-
ning, aandf uld Samtale i Vennekredsen, og paa sit smukke Herre-
sæde, som Jardin havde bygget for ham, havde han sat den for
ham saare passende Overskrift: Honesto inter negotia otio
sacrum (det er: Indviet til efter Arbejdets Møje at hvile paa
rette Maade).
Kun i kort Tid kunde Bernstorf! virke som Præsident for
Landhusholdningsselskabet, men da han havde forladt Dan-
mark, vilde Selskabet ikke vælge en ny Præsident, men lod ham
formelt beklæde Stillingen til hans Død.
Paa det samme Møde, paa hvilket Bernstorf! blev valgt til
Præsident, uddelte Selskabet sin første Belønning, nemlig »til
en veltænkende Medborger og dertil en fattig Bonde«, Jørgen
Christensen paa Frederiksgave, der under en Ildebrand reddede
sin syge og hjælpeløse Nabo »fra at blive indebrændt af den Ild,
der allerede fortærede det, Jørgen Christensen maatte dog især
have mest kjert, nemlig hans egen Gaard og Ejendomme«.
Selskabet sendte ham et Sølvbæger med en ærefuld Indskrift
og en Pengegave og fastslog derved »at endog priselige Hand-
linger, om de end ikke umiddelbart angaar Næring og Bjering,
kunde dog af Selskabet blive belønnede«.
Da Selskabet var eet Aar gammelt, talte det allerede 210
bidragydende Medlemmer og 39 korresponderende. Flertallet af
de første var Folk i høje Stillinger og med fine Titler: de før-
nævnte 3 Statsministre, 2 af de fremmede Gesandter, en Mængde
Adelige, høje Embedsmænd i Regeringskollegierne, 9 Amtmænd
og 4 Biskopper, store Godsejere, Videnskabmænd, Ledere af
de store Handelsselskaber, Præster og fremragende Borgere —
altsaa Folk, der hørte til Landets mest indflydelsesrige Kredse,
medens det forholdsvis høje Medlemskontingent medførte, at
Tilslutningen fra Middelstanden ikke var videre stor. Mange
af Medlemmerne bar ikke blot fine, men ogsaa berømte Navne.
Eksempelvis kan nævnes: Grev A. P. BernstorfJ, Legatstifterne
den Industridrivende J. Fr. Classen og Grosserer Niels Brock,
Historikeren Suhm og de Retslærde Kofoed Ancher og Henrik