Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
49
rettet en ny Kommission, Præmie-Skrifts-Kommissionen, til
at forestaa Udgivelsen af de belønnede Skrifter eller hvad andet
Selskabet i Trykken vilde lade udkomme, og da det snart viste
sig, at Agerdyrkningskommissionen var overbebyrdet, blev der
1780 oprettet den 2den Landvæsenskommission. 1790 bestemtes
det, at den der 3 Gange, altsaa i 9 Aar, havde været Præsident,
og den som i 10 Aar havde været Formand for en af Kommis-
sionerne blev bestandig ordentlig Medlem uden at betale Kon-
tingent. I Aaret 1802 blev Lovene reviderede, de foretagne Æn-
dringer fik endelig Lovkraft, og Bestemmelsen om, at Halvdelen
af Præmiebeløbet skulde gaa til Landbruget, bortfaldt.
Det 18. Aarhundredes sidste Tredjedel, Landhusholdnings-
selskabets første Virkeperiode, var en Tid, som rummede store
Modsætninger og som i flere Retninger er bleven haardt bedømt.
Som alt omtalt var det Rationalismen, Fornuftdyrkelsens, Tids-
alder, hvis Ideal var den gode Borger, »Dannerborgeren«, der
sværmede for Staten, »det Almene« — en Sværmen, der fik et
kønt Udtryk i Guldbergs Ord: »Staten er det blivende, vi andre,
hvem vi end er, er kun Trækfugle«. Man har imidlertid gjort gæl-
dende, at denne Livsanskuelse ikke var dybtgaaende, men i
høj Grad udadvendt, og dette udadvendte blev kun altfor ofte
til Overfladiskhed, tilsat med Lysten til ret at nyde Livet. Man
har spottet over Tidens prosaiske Nyttetrang, over at Slægten
var jordbundet, kun med Blikket naglet til det hverdagsnære
og uden Himmelflugt. En saa fremragende Kender af det 18.
Aarhundrede som Professor Edvard Holm udtaler om dette
Tidsrum, at »Slægten trængte, det faar man Indtryk af ved at
se hele denne Tidens Retning, ikke mindre end ved den alminde-
lige religiøse Ligegyldighed, til at blive rystet op til større Alvor
og til større Dybde i sit Livssyn.*)
Ja, unægtelig faar man af de Skildringer, vi har af Tidens
Stemninger og Tilstande, Indtrykket af, at mange indenfor
den dannede Verden gik op i et tomt Selskabsliv, og at der her-
skede en vis Frivolitet i Sæderne. Naar Baggesen skrev, at
*) Danmarks Riges Historie, V. Bind, S. 551.
Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 4