Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
51
des i Martfelts »Plan« og i de Taler af Landhusholdningssel-
skabets Mænd, som er opbevarede; det var en Slægt let til Smil
og let til Graad, men at dens Følelsesliv i Virkeligheden maa
have været stærkt og dybt, derom vidner de ædle Frugter,
det affødte. Er den Betegnelse, man har heftet ved det 18. Aar-
hundrede som værende de store Mænds Aarhundrede, noget
Sted rammehde, er det i den dansk-norske Stat i Aarhundredets
sidste Tredjedel.
Ikke færre end 21 Mænd var Præsidenter i Selskabet i de
40 Aar fra 1769 til 1808 inch, som behandles i dette Afsnit.
Mange af dem vil for de nulevendes store Flertal end ikke være
kendte af Navn, de var dog alle dygtige, tildels betydelige, ja
fremragende Mænd, ansete af deres Samtid og besjælede af den
Kærlighed til Fædrelandet og Sans for Almenvellet, som altsaa
fandtes hos Datiden. Det er forstaaeligt, at man til Præsidenter
for et Selskab, til hvilket man knyttede store Forhaabninger
og som straks fandt Støtte hos de ledende Kredse, søgte Mænd
der var særlig egnede til at lede det mod de Maal, det havde sat
sig. Ikke faa af dem var imidlertid Præsidenter kun i kort Tid,
fra et Par til 4—5 Aar, og det er ved Hjælp af Selskabets Arkiv
ikke mulig at gøre nærmere Rede for deres Arbejde indenfor
Selskabet. Der er derfor næppe Grund til for Flertallets Ved-
kommende at komme udførligt ind paa deres Levnedsløb. Alle
var de bosatte i Hovedstaden, hvor Selskabet havde sit Hjem-
sted og langt det overvejende Antal af dets Medlemmer boede,
og som Selskabets »Plan« omfattede Landbrug, Fiskeri, Konster,
(Haandværk og Industri) og Handel, var der blandt Præsi-
denterne Repræsentanter for de forskellige Erhverv, Viden-
skaben og Embedsstanden.
Selskabets 3 første Præsidenter, Bernstorfj, Hübner og Dons,
er nævnte i det foregaaende, de øvrige 18 omtales her i krono-
logisk Orden. Om Hübners Virksomhed i Selskabets Tjeneste
skal kun lige berøres, at den synes at have været meget om-
fattende. Selv siger han i sin før omtalte Tale i Selskabet
1774 følgende: »Den sildige Nat haver derfor mangen Gang,
uagtet min afvexlende Sygelighed, funden mig ufortrøden sys-
selsat med at besørge Selskabets Forretninger, og meere end
4*