Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
55
udraset, tog Abildgaard Lægeeeksamen og Doktorgraden og
begyndte at praktisere. Han syslede imidlertid teoretisk med
Veterinærspørgsmaal og udgav bl. a. i 1770 sin fortrinlige Bog
»En dansk Heste- og Qvæglæge . . . efter kongelig allernaadigst
Befaling forfærdiget til Bøndernes Brug og Nytte«, der fik
overordentlig stor Udbredelse og endnu i 1883 blev udgivet
i 13., selvfølgelig omarbejdede, Udgave, og som er udkommet
i 8 Oplag paa Svensk og 5 paa Tysk.
Dette og andre af Abildgaard udgivne Skrifter gav Anled-
ning til, at Struensee paa Henstilling af Oeder opfordrede ham
til at indgive Forslag om Oprettelsen af en Veterinærskole,
og ved kongelig Resolution af 1773 blev det bestemt, at Abild-
gaard paa egen Bekostning skulde oprette en saadan Skole paa
Christianshavn med Forpligtigelse til at holde Forelæsninger
over Veterinærvidenskaben og være kongelig Dyrlæge for en
aarlig Løn af 1200 Rdl. 1776 blev Skolen udvidet og overtaget
af Staten, og en egentlig Dyrlægeeksamen blev første Gang
afholdt 1779. Skolen havde sin Trængselsperiode, gennem hvil-
ken Abildgaards fremragende Dygtighed og lyse Fremsyn førte
den frelst, dens Ry naaede snart udenfor Danmarks Grænser,
og vor Dyrlægestand og vort Landbrug skylder faa Mænd saa
meget som ham. Dette ogsaa paa Grund af den af ham udfoldede
fremragende Forfattervirksomhed. Om hans Afhandling om
Kvægpesten udtaler saaledes en saa dygtig Fagmand som Pro-
fessor B. Bang bl. a., at »hele Fremstillingen er klar, overlegen
og præget af en Aand, der forekommer en fuldstændig moderne.*)
Abildgaards Interesser var vidtomfattende, og hans Sind
var aabent for Livets Skønhedssider. Han var Tidens ægte-
fødte Søn, fyldt af dens Trang til at udføre gavnlig Samfunds-
gerning. Han stod i fortroligt Forhold til Samtidens bedste
Mænd som Bernstorf!, Reventlow, Schimmelmann m. fl., og
selv var han højt anset i Ind- og Udland. En saadan Mand
hørte netop hjemme i Landhusholdningsselskabet, i hvilket han
sikkert har udrettet et betydeligt Arbejde ikke blot som Præ-
sident, men ogsaa i en Del Aar som Medlem af dets Konst-
kommission og Præmie-Skriftskommission.
*) »Maanedsskrift for Dyrlæger«, 12. B., S. 441.