Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

56 SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 Paa Københavns Assistentskirkegaard findes et Mindes- mærke for Abildgaard. I Indskriften, der er forfattet af Col- bjørnsen, hedder det bl. a. ». . . Som Videnskabsmand var han kendt og hædret i Evropa for Lærdom og udbredte Kund- skaber, som Embedsmand agted for utrættelig og gavnrig Virksomhed, som Borger og Menneske elsked for vennesalig Fromhed, usvigelig Trofasthed og ædel Beskedenhed. Derfor væde Venskabs Taarer hans Aske, derfor sørger Dannemarks Muse ved sin elskte Søns Grav«. En Buste af ham blev 1910 af- sløret foran Veterinær- og Landbohøjskolens Anatomibygning. Da Bernstorf! i Efteraaret 1770 forlod Danmark, vedblev han, som alt omtalt, formelt at beklæde Præsidentstillingen i Selskabet, og først et Par Aar efter hans Død blev, samtidig med at de nye Love af 1774 traadte i Kraft, hans Efterfølger valgt. Denne blev daværende Kaptain i Søetaten Gerner. Henrik Gerner (f. 1741, d. 1787) var 2 Gange Præsident, første Gang fra Oktober 1774 til Udgangen af 1779, anden Gang fra December 1783 til sin Død. Han var kommen af Godtfolk, hans Oldefader var Biskop Henrik Gerner, der sammen med Oluf Steenwinkel og Hans Rostgaard i 1659 under Krigen med Svenskerne havde lagt Planen til Kronborgs Tilbageerobring, og hans Fader var den dygtige Kommandørkaptain Andreas G., der en Tid lang havde forestaaet Skibsbyggeriet paa Holmen. 1761 blev Gerner Sekondløjtnant i Flaaden, fem Aar senere tiltraadte han med kongelig Understøttelse en 4aarig Udenlands- rejse for at uddanne sig i Skibsbyggeriet, og 1772 udnævntes den 31aarige Mand til Fabrikmester ved Holmen. Han be- klædte denne Stilling til sin Død, og som Skibskonstruktør vandt han sig et Navn som et af de største mekaniske Talenter, Danmark har ejet. Han byggede ikke mindre end 14 Linje- skibe og 10 Fregatter foruden mange mindre Fartøjer saa for- trinligt, at hans Gerning vakte stor Opmærksomhed i Udlandet og kastede Glans over hans Fædreland. Ogsaa paa mange andre Omraader satte hans Virksomhed sig blivende Spor: ved det private Skibsbyggeri (»Handelens Skibsfart« som Ove Malling kaldte det), ved Stiftelsen af Konstruktionsskolen og Søløjt- nantsselskabet, ved Københavns Havnevæsen, han indførte