Betænkning Afgiven Af Mergelbanekommissionen 1917

28 Ved Behandlingen i Folketinget blev der i øvrigt fra Ordførerens Side gjort opmærksom paa, at det vilde have været meget ønskeligt, om Loven ogsaa kunde have omfattet Ekspropriation »til Brug«, hvad der betydeligt vilde lette Ordningen i Forholdet til de enkelte Beboere med Hensyn til transportable Mergelspor, men at man ikke havde optaget nogen hertil sig- tende Bestemmelse blandt Ændringsforslagene for ikke at lægge nogen Hindring i Vejen for Lovforslagets principielle Formaa] vedrørende Anlæget af Mergelbanen fra Rindom Mergelleje til Ringkjøbing Statsbanestation. Forslaget mødte imidlertid Modstand i Landstinget, hvor det fra visse Sider blev hævdet, at en saadan almindelig Lov muligvis var i Strid med Grundlovens § 82, hvorfor Tinget førte det tilbage til dets oprindelige Skikkelse, kun med den Ændring, at Planen til Banen skulde være god- kendt saavel af Hedeselskabet som af Amtsraadet, uden hvis Anbefaling Arealerne overhovedet ikke skulde kunne fordres afstaaede. Lovforslaget vedtoges i denne Skikkelse af Folketinget og blev stadfæstet af Kongen under 18. April 1910. Da der imidlertid herefter fra flere Mergelsporselskaber gennem Hede- selskabet fremkom forskellige Andragender om, at der maatte blive tilveje- bragt en almindelig Lovhjemmel til tvungen Afstaaelse af Grund til midler- tidig Benyttelse ved Anlæg af Mergelspor — altsaa en saadan mindre vidt- gaaende Ekspropriation, som man i Folketinget, jfr. foran, havde anset for ønskelig at tilvejebringe Hjemmel til ved Siden af Retten til Ekspropriation til Ejendom, — blev der i Erkendelse af, at Anlæget af saadanne Spor jævnligt kunde støde paa Vanskeligheder, idet en enkelt Lodsejer vilde være i Stand til at hindre Anlægets Gennemførelse, i Rigsdagssamlingen 1912 -*-13 af Landbrugsministeriet fremsat et Forslag, gaaende ud paa, at Land- brugsministeren skulde være bemyndiget til at meddele Andelsselskaber, hvis Formaal er Anlæg og Drift af Spor til Befordring af Mergel (Gødnings- kalk), og hvis Medlemmer er Forbrugere af Mergel (Gødningskalk), Bevil- ling, hvorefter de paagældende Andelsselskaber er berettigede til at fordre Arealer afstaaede til midlertidigt Brug ved Anlæg og Drift af saadanne Spor. Bevilling skulde dog kun kunne gives efter Indstilling af det eller de Amts- Taad, hvis Kreds berøres af Sporet, ligesom Planen til Anlæget efter derom indhentet Erklæring fra det danske Hedeselskab skulde godkendes af Land- brugsministeren. Med Hensyn til Ydelse og Fastsættelse af Erstatning i Anledning af Sporanlæget foresloges de samme Regler, som var fastsatte ved Loven af 18. April 1910. Endvidere indeholdt Forslaget en Bestemmelse om, at det Beløb, som Medlemmer af et Mergelselskab maatte blive skyldig til Selskabet for leveret Mergel, kan opkræves sammen med Kommuneskatterne, hvilken Bestemmelse imidlertid ikke har Interesse for det heromhandlede Emne. Paa Forslagets Vej gennem Rigsdagen blev der af Folketinget gjort den Ændring, at Sogneraadenes Erklæring skal indhentes, før Amts- raadet gør Indstilling til Ministeriet om en Bevillings Meddelelse, og i Lands- tinget blev der indsat en ny § 4, gaaende ud paa, at Bevillingen ikke gælder