Betænkning Afgiven Af Mergelbanekommissionen 1917
År: 1917
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 115
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Ved Behandlingen i Folketinget blev der i øvrigt fra Ordførerens Side
gjort opmærksom paa, at det vilde have været meget ønskeligt, om Loven
ogsaa kunde have omfattet Ekspropriation »til Brug«, hvad der betydeligt
vilde lette Ordningen i Forholdet til de enkelte Beboere med Hensyn til
transportable Mergelspor, men at man ikke havde optaget nogen hertil sig-
tende Bestemmelse blandt Ændringsforslagene for ikke at lægge nogen
Hindring i Vejen for Lovforslagets principielle Formaa] vedrørende Anlæget
af Mergelbanen fra Rindom Mergelleje til Ringkjøbing Statsbanestation.
Forslaget mødte imidlertid Modstand i Landstinget, hvor det fra
visse Sider blev hævdet, at en saadan almindelig Lov muligvis var i Strid
med Grundlovens § 82, hvorfor Tinget førte det tilbage til dets oprindelige
Skikkelse, kun med den Ændring, at Planen til Banen skulde være god-
kendt saavel af Hedeselskabet som af Amtsraadet, uden hvis Anbefaling
Arealerne overhovedet ikke skulde kunne fordres afstaaede.
Lovforslaget vedtoges i denne Skikkelse af Folketinget og blev
stadfæstet af Kongen under 18. April 1910.
Da der imidlertid herefter fra flere Mergelsporselskaber gennem Hede-
selskabet fremkom forskellige Andragender om, at der maatte blive tilveje-
bragt en almindelig Lovhjemmel til tvungen Afstaaelse af Grund til midler-
tidig Benyttelse ved Anlæg af Mergelspor — altsaa en saadan mindre vidt-
gaaende Ekspropriation, som man i Folketinget, jfr. foran, havde anset for
ønskelig at tilvejebringe Hjemmel til ved Siden af Retten til Ekspropriation
til Ejendom, — blev der i Erkendelse af, at Anlæget af saadanne Spor
jævnligt kunde støde paa Vanskeligheder, idet en enkelt Lodsejer vilde være
i Stand til at hindre Anlægets Gennemførelse, i Rigsdagssamlingen 1912
-*-13 af Landbrugsministeriet fremsat et Forslag, gaaende ud paa, at Land-
brugsministeren skulde være bemyndiget til at meddele Andelsselskaber,
hvis Formaal er Anlæg og Drift af Spor til Befordring af Mergel (Gødnings-
kalk), og hvis Medlemmer er Forbrugere af Mergel (Gødningskalk), Bevil-
ling, hvorefter de paagældende Andelsselskaber er berettigede til at fordre
Arealer afstaaede til midlertidigt Brug ved Anlæg og Drift af saadanne Spor.
Bevilling skulde dog kun kunne gives efter Indstilling af det eller de Amts-
Taad, hvis Kreds berøres af Sporet, ligesom Planen til Anlæget efter derom
indhentet Erklæring fra det danske Hedeselskab skulde godkendes af Land-
brugsministeren.
Med Hensyn til Ydelse og Fastsættelse af Erstatning i Anledning af
Sporanlæget foresloges de samme Regler, som var fastsatte ved Loven af
18. April 1910.
Endvidere indeholdt Forslaget en Bestemmelse om, at det Beløb,
som Medlemmer af et Mergelselskab maatte blive skyldig til Selskabet for
leveret Mergel, kan opkræves sammen med Kommuneskatterne, hvilken
Bestemmelse imidlertid ikke har Interesse for det heromhandlede Emne.
Paa Forslagets Vej gennem Rigsdagen blev der af Folketinget
gjort den Ændring, at Sogneraadenes Erklæring skal indhentes, før Amts-
raadet gør Indstilling til Ministeriet om en Bevillings Meddelelse, og i Lands-
tinget blev der indsat en ny § 4, gaaende ud paa, at Bevillingen ikke gælder